AGF’s opstartsprogram sommeren 2024
Brabrand, AC Horsens og FC Midtjylland venter som optakt til den nye sæson, inden den første Superligakamp i sæsonen 24/25 spilles på Ceres Park den 19. juli.
Sommerferien er i fuld gang på fodboldfronten, og de flestes øjne begynder at være rettet mod den forestående EM-slutrunde i Tyskland.
Men om godt en måned begynder Superligaen igen, og her har du derfor overblikket over AGF’s sommeropstart 2024.
Ferien er snart ovre
Billederne af Superligaspillerne – og Uwe Rösler – i bar kas’ på ferie sydpå florerer på de sociale medier, men snart er de tilbage på Fredensvang, hvor det hårde arbejde frem mod næste sæson venter.
Mandag den 17. juni vender spillerne nemlig retur til træningsbanen.
Herefter venter en måneds træning med indlagte træningskampe undervejs.
AGF – Brabrand IF, lørdag den 22. juni klokken 11.
AGF – AC Horsens, søndag den 30. juni klokken 13.
FC Midtjylland – AGF, torsdag den 4. juli klokken 13.
Derudover planlægges endnu en testkamp i ugen op til sæsonstart.
Åbningskamp på Ceres Park
AGF får æren af at åbne sæsonen 2024/2025 med et opgør mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland fredag den 19. juli klokken 18 på Ceres Park.
Vi skal tilbage til 2021 for at finde den seneste sejr på hjemmebane mod Ulvene, selvom man havde alle chancer i februar, da AGF tabte 2-3, selvom De Hviie var to mand i overtal til sidst.

Billetsalget til åbningskampen starter i slutningen af juni.
Flere AGF Nyheder
-
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers! -
Forfest i bymidten, når AGF indtager Poznan -
Magnus Knudsen: – Brøndby-kampen er lige så vigtig som Europa -
AGF – Brøndby IF optakt: Titelforsvaret starter med stort slag -
Jakob Poulsen før BIF: – Vi er godt forberedt -
Bag fjendens linjer med BIF-fan : – Kampen om midtbanen bliver afgørende -
AGF – Lech Poznan: Spillerpræstationer og kampens spiller