AGF’s nye udebanetrøje lanceres i dag
Udebanetrøjen 23/24 lanceres i dag i AGF-shoppen, og den er fyldt med hyldester til Aarhus.
AGF har taget hul på sæsonen, og de første to Superligakampe er hjemmekampe, men når Hvidovre skal besøges den 6. august bliver det i den nye udebanetrøje, som lanceres i dag.
Mormors værk
Den nye trøje er udsmykket af Kristian Djurhuus, som er en aarhusiansk kunstner, der går under navnet Mormor. Hans værk “Aarhus Bugten” får lov at pryde AGF’s udebanetrøje, hvilket han selvsagt er ganske stolt over:
– Det er det bedste billede, jeg nogensinde kommer til at lave af Aarhus. Jeg har boet mange steder, men er altid vendt tilbage til Aarhus, hvor jeg er vokset op og det er min by. Så man kan sige, at det har taget hele mit liv at lave værket, og det er fantastisk, at det nu kommer med rundt i landet på AGF’s nye udebanetrøje. Det er en stor ære for mig på den måde at bidrage til byens hold og til at hylde byen med en trøje, der hylder Aarhus, siger Kristian Djurhuus til agf.dk.
Udebanetrøjen er nu tilgængelige i fanshoppen.
AGF’s hjemmebanetrøje for sæsonen kan selvfølgelig også købes nu, da den jo blev lanceret tilbage i juni. Her havde trøjedesigneren fra Hummel givet trøjen et historisk snit for at fejre, at klubben nu har spillet i hvidt i over 100 år.
– Trøjen er også en hyldest til AGF’s hold i de sene 80’ere. Efter vi vandt det danske mesterskab i 1986, skiftede vi til en trøje med vinkler i stoffet inspireret af Hummels vinkler. Stoffet med de reflekterende vinkler er tilbage i den nye trøje og er dermed en hyldest til de store hold som prægede AGF og dansk fodbold i slutningen af 1980’erne, skrev AGF dengang.
Flere AGF Nyheder
-
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026