
AGF – Viborg FF: En legendarisk afsked med løbebanen
Legenderne blev hyldet, mens Viborg kom forbi Ceres Park til en skøn afsked med løbebanen og en vigtig kamp om point til top seks-regnskabet søndag aften.
Lars Lundkvist blev hyldet sammen med alle de andre dejlige AGF-legender, mens Tossehjørnet afholdt 30 års jubilæum, AGF Fanclub Aarhus havde 31 års fødselsdag, og løbebanen sang på sidste vers… Ja, der var i sandhed lagt op til en storslået aften på Ceres Park, må man sige.
Viborg gæstede Aarhus – fem point adskilte før opgøret mandskaberne, og med en AGF-sejr ville man tage et enormt skridt i retning mod top seks-land.
Så var det jo bare at gøre arbejdet på banen…

Kampens forløb
Uwe Rösler måtte endnu en gang ryste posen, da Anderson og Knoester endnu ikke var blevet klar til dagens opgør.
Det gav plads til unge Jacob Andersen samt altid hårdtarbejdende Frederik Brandhof. Samtidig gled Peacock-Farrell ud af kamptruppen kort før startfløjt, hvilket gav rutinerede Jesper Hansen mulighed for at hente sit 130. Superligacleansheet.

Og det gik jo ganske godt.
Vi fik en relativt lige første halvleg, hvor Viborg blev farlige i et par omgange, mens flere indlæg var tæt på at give gevinst for hjemmeholdet – tættest på kom Mortensen på et Links-indlæg, som dog blev opsnappet af målmand Lund lige for støvlesnuden af topscoreren.
Dermed kunne mandskaberne gå til pause uden scoringer.
2. halvleg
MORTENSEN!!!
Velkommen til 2. halvleg!
Mølgaard tordnede op igennem banen og lagde bolden ud til “Giftige” Links, som med et herligt indlæg ramte Mortensen – et uimodståeligt hovedstød blev for meget for viborgenserne, og så stod der 1-0!

Målet blev indvarslingen af en flot AGF-periode, hvor angrebene flød frit ned mod Viborg-enden.
Flere indlæg og omstillinger var ganske tæt på at give gevinst, mens de midtjyske gæster virkede rystede over at være kommet bagud.
Rystelserne forværredes for Viborg, da Renato Junior nedlagde Gift Links på voldsom vis, saksede sydafrikaneren og røg direkte i bad med et rødt kort efter 52 minutters spil.
Sikke en omgang.
Herefter handlede det jo så om at kontrollere tingene, mens Viborg med en række indskiftninger satsede på, at byde ind med nogle overraskende omstillinger.
Det blev heldigvis hjemmeholdet, der lykkedes bedst med strategien – og efter 77 minutter smækkede den tidligere Viborg-dreng, Tobias Bech, en smuk smasker i netmaskerne fra feltkanten – 2-0 til De Hviie!

Dermed kunne Röslers tropper fejre løbebanens afsked, Tossehjørnets 30 års jubilæum, AGF Fanclub Aarhus’ 31 års fødselsdag OG Legendernes Dag med tre point, der stort set stadfæster positionen i det forjættede top seks-land.

Hvad vi lærte
Rösler kan ryste en pose. Nu troede man lige Peacock-Farrell var førstevalg i Aarhus, og man troede, at Knoester skulle være fast mand i tre-mandsforsvaret, og man troede, at Anderson var holdets vigtigste offensive kort… Men når de ikke kan spille, så må man jo være kreativ – ros til cheftræneren for at skabe succes med “nødløsninger” og for at give chancen til den unge Jacob Andersen, som leverede en stærk indsats.
Gift Links har øvet sig. Det har haltet og haltet med de indlæg. Men i dag var det anderledes. Gift Links sendte den ene gode bold efter den anden ind i feltet, og det gav pote med Mortensens dejlige føringsmål. Keep it up, Links!
Kampfakta:
Spillested: Ceres Park, Stadion Allé 70, 8000 Aarhus C.
Tilskuertal: 8.856
Resultat: 2-0
46: Patrick Mortensen (AGF).
77: Tobias Bech (AGF).
Gult kort: Oliver Bundgaard Kristensen (VFF), Gift Links (AGF), Tobias Bech (AGF), Jacob Bonde (VFF).
Rødt Kort: Renato Junior (VFF).
Opstillinger:
Flere AGF Nyheder
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers
-
Blog: Har det været et tilfredsstillende transfervindue?
-
Billetsalget til den første Superligakamp i Vejlby åbner på mandag
-
AGF’s vintertransfers 2025
-
Callø om udlejning: – Det føles som det helt rigtige skridt
-
Officielt: Callø udlejes til Kolding IF