AGF – Vejle BK: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF var søndag tilbage på Ceres Park Vejlby, efter to udebanesejre mod FCK og OB. De Hviie formåede at bygge videre på det momentum med en kontrollerende 1-0 sejr over Vejle BK. Her får du kåring af KSDH’s Kampens Spiller samt kommentarer til de mest og mindst iøjnefaldende præstationer.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans, er det Frederik Tingager der er løbet med titlen som kampens spiller. Han har fået 46 procent af stemmerne og efterfølges af Gift Links med 20 procent af stemmerne. Tredjepladsen i afstemningen går til Mads Emil Madsen, der har fået 11 procent af stemmerne.
Det er første gang siden november 2024, at Tingager bliver kåret til KSDH’s Kampens Spiller – han blev dog stemt ind som Sæsonens Spiller 2024/2025.

De iøjnefaldende præstationer
Nicolai Poulsen. Selvom det ikke var AGF’s bedste kamp i sæsonen, virkede Jakob Poulsens mandskab til at være i kontrol i størstedelen af kampen. Det skyldtes især en ihærdig arbejdsindsats fra midtbanegeneralen Nicolai Poulsen, der ikke lod meget passere forbi ham. Han virkede til hele tiden at være et skridt foran modstanderen, og sørgede for at holde AGF’erne i balance.
Gift Links var her, der og alle vegne i kampen mod Vejle BK. Det var som om han ikke kunne trættes, og sagtens kunne have løbet en halvleg mere, da dommeren fløjtede kampen af. Den flotte løbepræstation var ikke det eneste Gift Links bidrog med i 1-0 sejren over Vejle BK. Sydafrikaneren havde også sidste fod på indlægget, som Patrick Mortensen kunne heade i mål. Gift Links blev også noteret for flest tilbageerobringer i kampen. 11 af slagsen.

Frederik Tingager. Hvis der er en, der skal krediteres for at holde nullet mod Vejle BK, så må det være Frederik Tingager. Tingager var altdominerende i duellerne, og sad roligt på bolden hele kampen igennem. Faktisk var Frederik Tingager den spiller med flest berøringer, flest clearinger og den AGF’er med flest vundne dueller. En flot kamp af forsvarsklipper, der ikke har fået et gult kort i Superligaregi i snart tre år.
Den knap så iøjnefaldende præstation
Kristian Arnstad, der ellers havde en forrygende kamp i Odense sidste spillerunde, kunne ikke helt bygge videre på den gode præstation i søndagens opgør mod Vejle. Nordmanden leverede en godkendt præstation, men han fik ikke sat sig igennem i duellerne og tabte hele 14 af dem. Han blev derfor skiftet ud efter en times spil til fordel for Frederik Emmery, der leverede et flot indhop.
Statistikker er hentet fra FotMob.com.
Flere AGF Nyheder
-
Bogfinkevej har hjerterytmen plantet i Aarhus: – Byen med det bedste fodboldhold til dato -
Blog: Var det en enlig svale i Fredericia? -
FC Fredericia – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Status på Arnstad: Læben flækkede -
Ungdomsoptakt til forårssæsonen med Niki Zimling: – Mit job handler om at gøre spillerne klar til at tage næste skridt -
Jakob Poulsen: – Vi har de muligheder, der skal til -
Henrik Dalsgaard: – Jeg havde en god fornemmelse -
FC Fredericia – AGF: Fastelavnsfæstningen holdt stand -
AGF-truppen mod FC Fredericia: Solbakken stadig fraværende -
Bag fjendens linjer med FCF-fan: – Vi vil også vise, at vi kan noget