AGF udlejer Haugen igen
På de sidste timer af sommerens transfervindue er AGF og Hansa Rostock blevet enige om en lejeaftale, der sender Sigurd Haugen til tysk fodbold i sæsonen 2024/2025.
AGF hentede i sommeren 2022 Sigurd Haugen til Aarhus for omkring 11 millioner kroner, men det er aldrig blevet den helt store succes for nordmanden i den hvide trøje. Nu udlejes han til Hansa Rostock i Tysklands tredjebedste række for hele sæsonen 2024/2025.
Haugen har fået 36 kampe for AGF – primært som indskifter og har scoret seks mål. Sidste sæson blev han udlejet til hollandske Breda, hvor han havde fin succes. Sommeren er blevet brugt på at prøve at tilspille sig en plads på AGF’s mandskab, men dette er ikke lykkes, hvilket er årsagen til, at den 27-årige angriber nu får chancen for at søge spilletid i Tyskland.
– Med vores tilgang af Youssouph Badji, er konkurrencen blandt vores angribere steget, siden Sigurd Haugen kom tilbage til os ved opstarten på denne sæson. Og det er ingen hemmelighed, at Sigurd har savnet spilletid i AGF, siger Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.
– Men han fortjener at spille og få muligheden for at jagte mål – det får han nu chancen for, efter vi har lavet en aftale med Hansa Rostock. Og vi ønsker Sigurd alt det bedste og held og lykke med de nye udfordringer, siger sportschefen.

Hansa Rostock rykkede ned fra 2. Bundesliga i seneste sæson og satser stort på et hurtigt comeback til landets næstbedste række. Klubben har hentet 15 spillere ud over Haugen denne sommer.
Flere AGF Nyheder
-
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag -
Jakob Poulsen før Horsens: AGF-træneren forventer svær kamp -
Udsolgt til alle AGF’s udekampe i Conference League -
AC Horsens – AGF optakt: Nu skal knuden løsnes i Horsens -
Jakob Poulsen om pokallodtrækning: – Gode muligheder for at komme en runde videre