Aarhusianerne imponerede i weekenden med en underholdende og målrig kamp, hvor de til sidst slog Lyngby U19 5-3 på Fredensvang. Mouhammade Camara åbnede scoringen tidligt, men Lyngby svarede hurtigt igen, inden AGF med mål af Johan Friis Mortensen og James Bogere etablerede føringen. I anden halvleg cementerede William Rygaard og Andreas Harsløf sejren, mens et selvmål fra AGF også bidrog.
Foto: Matti Kronborg
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg
AGF’s ungdomshold havde en begivenhedsrig weekend med masser af mål og spænding. U19 sikrede årets første sejr med 5-3 over Lyngby og fulgte op med en overbevisende 4-1 pokalsejr mod AaB, mens U17 og U15 kæmpede i tætte opgør mod Lyngby.
De Hviie fortsætter med at imponere offensivt og ligger i toppen af måltavlen sammen med Brøndby IF U19 med hele 37 mål i 16 kampe. At score 5 mål og være det mest scorende hold sammen med Brøndby gør træner Niki Zimling rigtig tilfreds.
– Det var dejligt at score fem mål. Vi har en rigtig god offensiv, og det viste vi også i lørdags. Det var rart at komme på tavlen med årets første sejr i 2026, og kampen var hårdt kæmpet, hvor man bestemt kunne have fået mere. Jeg synes, at det var en meget velfortjent sejr, fortæller han til KSDH.dk.
Sejren til U19 var den første siden udekampen mod Randers tilbage i december måned.
– Jeg synes, vi er kommet godt fra start spillemæssigt. Drengene er i en rigtig god udvikling, og det glæder mig. Det var vores første sejr i år, men jeg føler samtidig, at drengene har spillet til endnu mere. Det har været nogle tætte opgør, så det er dejligt at få årets første sejr. Nu kigger frem mod nogle spændende opgør, hvor vi vil vise os frem igen.
Kampfakta: AGF U19- Lyngby U19
Spillested: AGF’s anlæg – Fredensvang
Spilletidspunkt: 07-03-2026 Kl. 13:00
Resultat: 5-3
Mål:
9: Mouhammade Camara (AGF)
19: Jakob Gunnar Sigurdsson (Lyngby)
24: Johan Friis Mortensen (AGF)
31: James Bogere (AGF)
75: Otto Lyhne selvmål (Lyngby)
80: William Rygaard (AGF),
83: Andreas Harsløf (AGF),
94: Hjalte Mow Froholdt (Lyngby)
AGF: Otto Lyhne, Christian Storch, Mouhammade Camara (62: Sebastian Schøt), Hamuza Sengooba, James Bogere (69: William Rygaard) , Johan Friis Mortensen (69: Andreas Harsløf), William Svendgaard (62: Emil Helt), Liam Almajid Eggert, Zander Grantzau, Ibrahim Traore (83: Lauge Alstrup Thomsen), William Laugesen.
Lyngby: Elliot Batchelor, Hjalte Mow Froholdt, Mikkel Vernon, Tristan Nilsson (86: Kasper Strøh Hanson), Abdullah Aslani, William Brink Frederiksen, Jonathan Otoa (45: Nicolai Hjulmand), Noah James Krucov Knudsen, Frederik Gross Brink Laursen (45: Jonas I. Pedersen) , Amin Peyman-Choopan (45: Johannes Jepsen), Jakob Gunnar Sigurdsson (62: Rasmus Andersen)
Gult kort: Ibrahim Traore (AGF), Mouhammade Camara (AGF)
Med sejren over Lyngby er U19 tilbage i top fire og ligger nu nummer fire med 26 point efter 16 kampe. Der er samtidig kun to point op til tredjepladsen og tre point op til andenpladsen i tabellen.

Pokalsejr over AaB og revanche i Esbjerg
AGF U19 spillede pokalkamp mod AaB den 10. marts og vandt 4-1. Her bemærkede flere fans, at James Bogere ikke deltog, men det skyldes, ifølge cheftræneren blot, at man ønskede at give angriberen en pause efter en intens første tid i Aarhus.
Niki Zimling var rigtig godt tilfreds med kampen, og kalder det en af de bedste præstationer i overhovedet.
– Vi kom hurtigt foran og spillede den form for fodbold, der kendetegner AGF – dominerende og direkte. I 70 minutter var vi totalt dominerende i alle facetter. Det var en virkelig, virkelig stærk kamp, og de første 70 minutter var det egentlig kun et spørgsmål om størrelsen på sejren.
Efter 70 rigtig flotte minutter fik AaB dog reduceret, og det ærgrede Niki Zimling. Heldigvis fik man 4-1 scoringen, som sikrede en sejr.
– AaB fik reduceret til 3-1, og der bliver man lidt nervøs, men vi fik heldigvis lukket kampen til 4-1 til sidst. Det var den mest overbevisende præstation i lang tid, og der var mange ting, hvor vi virkelig var stærke.
De unge aarhusianere skal til Esbjerg på lørdag i ligaen, og det er en kamp, hvor Niki Zimling og spillerne er meget opsatte på revanche efter et 2-1 nederlag i kampens sidste minutter i starten af sæsonen.
– Vi er opsatte på revanche. I starten af sæsonen smed vi sejren i 96. minut, hvilket gør ondt både på mig og drengene. Det er en af de kampe, som mig og drengene er trætte af, og derfor vil vi have revanche på lørdag.

U17 og U15 kæmpede bravt
AGF’s U17-hold måtte desværre se sig slået i weekendens kamp mod Lyngby, selvom holdet kæmpede sig flot tilbage undervejs. Tristan Theilade Thomsen blev dobbeltmålscorer for aarhusianerne. Han bragte først AGF foran 1-0 tidligt i opgøret og sørgede senere også for spænding i kampen, da han reducerede til 3-2 i slutminutterne. Trods forsøget på et comeback lykkedes det dog ikke AGF at hente point i opgøret.
På trods af nederlaget holder AGF fortsat fast i en stærk placering i U17 Ligaen, hvor holdet stadig ligger nummer tre i tabellen efter weekendens runde.
AGF’s U15-hold spillede 1-1 mod Lyngby i weekendens kamp. De unge aarhusianere fik et rødt kort tidligt i opgøret, men formåede alligevel at bringe sig foran 1-0. Føringen holdt dog ikke hele vejen, da Lyngby senere fik udlignet.
Efter runden ligger AGF nummer 11 i U15 Ligaen.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!