AGF starter samarbejde med akademi i Uganda
AGF har i dag meldt ud, at klubben har etableret et nyt samarbejde med fodboldakademiet El Cambio i Uganda.
Flere afrikanske talenter er blevet observeret på Fredensvang den seneste tid, og det er der en god årsag til.
AGF søsætter nemlig et nyt samarbejde med fodboldakademiet El Cambio i Masaka, Uganda.
Klubben går dermed i FC Midtjyllands og FC Nordsjællands fodspor – de to klubber har i mange år hentet spillere til Superligaen fra Afrika.
Akademiet i Uganda er opbygget gennem de seneste syv år af danske Thomas Thor, og de har den tidligere AGF-spiller Mads Frost i bestyrelsen.
Samarbejdsaftalen har en varighed af 15 år.
Investerer i Østafrika
AGF’s direktør, Jacob Nielsen, fortæller til AGF.dk, at man i længere tid har afsøgt muligheden for at etablere et samarbejde med et akademi i Afrika, og at tiden nu er moden til at tage skridtet.
– De fleste afrikanske akademier, der har mangeårig succes og samarbejdsaftaler med europæiske klubber, er baseret i Vestafrika, hvor vi også har været i dialog med flere i denne proces, men da vi lærte El Cambio at kende, var vi ikke i tvivl om, at vi skulle være nogle af de første til at investere i Østafrika, siger direktør Jacob Nielsen.

– Med den stærke danske tilknytning og ikke mindst i et land med små 50 mio. indbyggere, hvor talentpotentialet er enormt, er El Cambio i Uganda en fantastisk mulighed for at tilføre AGF stor sportslig værdi og styrke vores mulighed for at tiltrække attraktive, salgbare talenter, forklarer direktøren.
Akademiet i Uganda har i dag 62 spillere tilknyttet, hvoraf 14 er piger. De udvælges på baggrund af en grundig scoutingproces, inden de bliver tilbudt et prøveophold på akademiet.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Anderson: – Nederlag har intet med europæisk deltagelse at gøre -
Jesper Hansen: – Den er træls