Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

AGF – Randers FC: Spillerpræstationer og kampens spiller



AGF havde en sidste mulighed for at kæmpe med om europæisk fodbold i næste sæson, men chancen glippede, da man tabte 1-3 hjemme mod Randers FC.

For femte gang i streg tabte AGF med 1-3, da Randers FC var på besøg i Vejlby søndag eftermiddag. AGF havde inden kampe stadig noget at spille for, i form af en fjerdepladsen og muligheden for et europæisk eventyr på den anden side af sommerferien. Men med nederlaget til Randers FC søndag eftermiddag, er fjerdepladsen nu udenfor AGF’s rækkevidde med to spillerunder tilbage af Superligaen.

I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der blevet stemt om kampens spiller til søndagens opgør mod Randers FC. Her har Mikael Anderson trukket flest stemmer med 70 procent. På andenpladsen kommer målscorer Patrick Mortensen med fem procent af stemmerne, mens tredjepladsen går til Tobias Mølgaard, der har fået fem procent af stemmerne.

Det er tredje gange, at Mikael Anderson stemmes ind som KSDH’s Kampens Spiller i denne sæson.

Mikael Anderson med bolden mod Randers FC.
Foto: Kronborgfotos

De iøjnefaldende præstationer

Resultatet fortæller ikke det hele fra gårsdagens kamp, hvor AGF faktisk havde en bedre xG (forventet mål) end modstanderne fra Randers. Med lidt mere held i sprøjten i første halvleg var resultatet gået AGF’s vej, der ikke ligefrem har heldet på deres side for tiden. Der var da også flere gode præstationer på grønsværen i Vejlby.

Mikael Anderson: Islændingen havde både et skud på stolpen i første halvleg og en stor chance i anden, og skulle i den grad have scoret mod søndagens opgør. Det blev dog kun til en enkelt assist, da Mikael Andersen fik sendt Nicolai Poulsens indlæg videre til Patrick Mortensen, der kunne sætte 1-1 scoringen ind små fem minutter efter Randers var kommet foran. Med lidt mere skarphed havde den islandske landholdspiller måske haft større indflydelse på kampens endelige resultat.

Patrick Mortensen: Et rigtigt angriber-mål af Mortensen, der holder Daniel Høgh fra bolden og knastørt sparker den over i det lange hjørne. Patrick Mortensen tangerer nu Thomas Thorningers rekord for flest mål af en GF’er i en Superligasæson. De har nu begge scoret 20 mål, og med to kampe tilbage har Patrick Mortensen stadig muligheden for at slå rekorden fra 1995/96 sæsonen.

Nicolai Poulsen: Den tidligere Randers-mand leverede også en udmærket præstation på trods af nederlaget. Han vandt mange af sine dueller, og så havde sidste fod på indlægget, der resulterede i AGF’ernes eneste scoring. Han var også den AGF’er med flest tilbageerobringer og næstflest dueller vundet, kun overgået af Mikael Anderson. Det er også sjældent at den defensive midtbanespiller slutter en kamp med 0,49 xA (forventede assists), men det giver god mening, da Poulsen var den spiller i kampen med flest afleveringer ind i sidste tredjedel.

Patrick Mortensen scorer på Ceres Park Vejlby mod Randers FC.
Foto: Kronborgfotos

Den knap så iøjnefaldende præstation

Jonas Jensen-Abbew: Forsvaret havde ikke ligefrem tur i den i 1-3 nederlaget til hestene fra Randers. Ved de første to scoringer var det Tobias Mølgaard der kom for sent, og ved sidste scoring var det Jonas Jensen-Abbew der så langsom ud. Det var tendensen søndag eftermiddag, hvor det desværre bare var alt for nemt for Randers FC at score.

Statistikker er hentet fra FotMob.com

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle