AGF – OB 2023: Spillerkarakterer og MOTM
Selvom Patrick Mortensen og Jesper Hansen løb med de store overskrifter efter AGF’s sejr over OB, så var det en helt tredje spiller, der imponerede fanbasen med hans – måske – bedste kamp i den hvide trøje. Tobias Mølgaard var her, der og alle vegne og spillede en fantastisk kamp i AGF-forsvaret.
Mortensen har slået målrekord, og Jesper Hansen har udlignet Mogens Kroghs clean sheet-rekord, men på færre kampe. Efter OB-kampen kan han blandt andet takke Mølgaard, som gjorde alt hvad han kunne i forsvaret foran ‘Yew’.
Mølgaard løb med hele 75% af stemmerne i gruppen KSDH – Gruppen For AGF Fans, mens Jesper Hansen (10%) og Bisseck (3%) følger trop.
AGF-spillernes karakterer mod OB
Herunder ses redaktionens karakterer til AGF-spillerne i opgøret mellem AGF og OB. Vi benytter skalaen 1-5 til vores bedømmelse. Se uddybelse af karakterskalaen nederst.
Jesper Hansen
Karakter: 4
Hansen har nu tangeret Mogens Kroghs rekord. 126 clean sheets på 363 kampe (otte kampe færre end MK). Han tog alt, hvad der ramte indenfor målrammen og var igen usvigeligt sikker i buret. Stort tillykke til Jesper Hansen med rekord-tangeringen og endnu en flot kamp.
Tobias Mølgaard
Karakter: 5
Man of the Match. Mølgaard spiller nok sin bedste kamp for AGF, og det var ganske enkelt en fornøjelse at være vidne til. Han lægger en enorm ærgerrighed og fight for dagen, og det elsker vi jo at se på Ceres Park. Vanvittigt flot kamp af Mølgaard, der agerer fremragende backup for en skadet Thomas TK.
Frederik Tingager
Karakter: 4
Tingager imponerer endnu engang med en sublim og sikker indsats i forsvaret. Der er en grund til, at AGF (sammen med FC Nordsjælland) har lukket færrest mål ind i hele ligaen. Stærk kamp af forsvarskrumtappen Tingager.
Yann Bisseck
Karakter: 4
Som resten af forsvaret, spiller Yann Bisseck endnu en god kamp. Han er ganske enkelt for god til Superligaen, og han får til tider tingene til at se utroligt nemme ud. Endnu en solid og fejlfri indsats af ‘Lange Yann’.
Felix Beijmo
Karakter: 4
Stærk kamp af Beijmo. Han løb og løb og løb, så der nærmest ikke var mere græs tilbage opad sidelinjerne. Han trækker desværre også et gult kort igen. Vi mangler stadigvæk at se det bedste fra Felix Beijmo, men han spiller overordnet set bare utroligt stabilt. Det er en spiller med et højt bundniveau, og han er begyndt at vokse med opgaven i AGF.
Kevin Yakob
Karakter: 3
Kevin Yakob spillede en forholdsvis anonym kamp mod OB, hvor han ikke fik gjort det store væsen af sig i de 45 minutter han fik. Vi ved, hvor god Yakob kan være, men det var ikke hans bedste kamp. Han blev skiftet ud i pausen, med hvad der lignede en mindre skade.
Nicolai Poulsen
Karakter: 3
Efter en række fantastiske kampe, så overskygger udvisningen i OB-kampen en ellers fornuftig kamp af Poulsen. To gule kort, som kan diskuteres, men det ændrer ikke på, at de burde have været undgået. Nu mangler vi Polle i den kommende kamp, hvilket er meget ærgerligt. En godkendt kamp af Poulsen, men det er synd og skam med udvisningen.
Mikael Anderson
Karakter: 4
Der var god fart og drive i Mikael Anderson igen, og han fungerede fint i presspillet. Igen kunne man godt have tænkt sig at se endnu mere ekstraordinært fra Anderson, men han spiller en god kamp og var vores mest udfordrende spiller offensivt.
Gift Links
Karakter: 4
Links har været meget udskældt for manglende kvalitet i hans indlæg, men hans frispark efter 37 minutters lå lige nøjagtigt, hvor det skulle. Lige i panden på ligaens topscorer, og Links kunne dermed tilskrive sig en assist. Defensivt fulgte han flot med de hurtige OB-kanter, som aldrig blev alvorligt farlige. Flot kamp af Links!
Mikkel Duelund
Karakter: 3
Duelund har noget ekstra, men flere unødvendige boldtab hiver ham lidt nedad. Han er uden tvivl en spændende kapacitet på AGF’s hold, men vi er nødt til at skabe noget mere – og det er blandt andre Duelunds ansvar. Ikke nogen dårlig kamp af Duelund, men heller ikke imponerende.
Patrick Mortensen
Karakter: 4
Patrick ‘Rekordensen’ bliver han nu kaldt. 59 mål for AGF i Superligaen, og han overgår dermed Morten ‘Duncan’. Mortensen. Han gør, hvad han er bedst til i denne kamp, og igen sikrer det point til AGF. Jeg synes stadigvæk, hans tilstedeværelse i åbent spil er for dårligt, men han er så utroligt afgørende og en notorisk målscorer. Tak for det, ‘Paddy’!
Indskiftere:
Mads Emil Madsen
Karakter: 3
Et fornuftigt indhop af Mads Emil Madsen, der erstattede Yakob i pausen. Han gjorde ikke det store væsen af sig, men var igen medvirkende til at få sejren i hus. Der er sandsynlighed for, at han får nogle flere minutter i den kommende kamp, når nu Poulsen er ude med karantæne. Det bliver spændende.
Sigurd Haugen
Karakter: 2
Haugen kommer frem til chancerne, men der er desværre intet output. Han skal roses for at komme frem til chancer, men skarpheden udebliver og så er det bare ikke så meget værd. Dertil trækker han også et gult kort. Hvis man bare kunne få lidt gang i målene, så bliver Haugen et vigtigt aktiv. Men indtil videre: ‘Kom igen, Haugen’.
Frederik Brandhof
Karakter: UB
Skiftet ind efter 77 minutters spil uden at gøre det store væsen af sig.
Eric Kahl
Karakter: UB
Skiftet ind efter 77 minutters spil uden at gøre det store væsen af sig.
Trænerkarakter:
Uwe Rösler:
Karakter: 4
Vi vinder igen. 13 point ud af 15 mulige fra grundspillets sidste fem kampe. Man har halet ind på Viborg, og har kun to point op til tredjepladsen inden mesterskabsspillet starter. Uwe har grebet kampene flot an, men eneste kritikpunkt er, at vi skal have fundet opskriften til at få lukket en fodboldkamp.
Karakterskala
1. Den elendige præstation – Uacceptabelt, sløjt niveau, hvor intet fungerede.
2. Den utilstrækkelige præstation – Fik sat enkelte gode ting sammen, men spillede generelt en dårlig kamp. Ikke godkendt.
3. Godkendt uden at imponere – En kamp på det jævne, med både positive og negative ting at sige om præstationen.
4. Den gode præstation – En flot kamp, hvor spillerens kerneopgaver blev løst med få fejl og mangler.
5. Den fremragende præstation – Sublim kamp, hvor spilleren stort set ikke satte en fod forkert.
Flere AGF Nyheder
-
Jacob Andersen efter U21-landsholdsdebut: – Det var et utroligt stort øjeblik
-
Uwe inden SIF: – Vi skal underholde alle igen
-
Udenlandske AGF-fans: – De Hviie har noget særligt over sig
-
AGF – Silkeborg IF optakt: Tidligt topopgør i Aarhus
-
Blog: Transfervinduet der bekræftede ambitionerne
-
Analyse af Arnstad: Potentiale for den helt store gevinst
-
Utilfreds Uwe efter nederlag i testkamp: – Vi skal altid være skuffede over at tabe
-
Alle AGF-afsnit er udsolgt til opgøret mod Silkeborg
-
AGF – FC Fredericia: Relationerne gjorde forskellen
-
Lyden AGF: Hvem bliver den næste AGF’er i rødt og hvidt?