Endnu en landskampspause venter, og De Hviie fra Fredensvang har endnu en gang en god gruppe spillere med på diverse landshold.
På A-landsholdsiden har AGF Mikael Anderson med det islandske landshold i de kommende uger, hvor øboerne møder Wales og Tyrjiet i Nations League.
Derudover er de tidligere AGF’ere, Albert Grønbæk og Jens Stage, udtaget til det danske A-landshold, som denne gang skal op imod Spanien og Schweiz i Nations League.
Men nok om A-landshold – på ungdomssiden er der nemlig lidt mere hvidt kolorit på tilværelsen.
Fire mand med U21
Jonas Jensen-Abbew, Tobias Bech og Jacob Andersen var alle med, da U21-landsholdet senest spillede kampe i september mod Island og Tjekkiet. Nu venter nye udfordringer på vejen mod EM-kvalifikationen, og de tre AGF’ere er en del af truppen, som møder Island på Vejle Stadion tirsdag den 15. oktober klokken 18.
Danskerne indtager førstepladsen i EM-kvalifikationsgruppe I med 14 point for syv kampe. Gruppen består – udover Danmark og Island – af Wales, Tjekkiet og Litauen. Den tidligere AGF’er, Thomas ‘TK’ Kristensen er også en del af mandskabet.
Med tilføjelsen af Kristian Arnstad til AGF-truppen har vi nu også endnu en landsholdsspiller i Aarhus. Midtbanemanden skal med Norges U21-landshold, der møder Irland og Tyrkiet den 11. og 15. oktober i EM-kvalifikationen.
Foto: Kronborgfotos
Callø kaldet til kamp for U19
U20-landsholdet er igen uden AGF’ere, mens U19 til gengæld har Luka Callø med på tur. Holdet drager til det sydlige Spanien, hvor de i tre testkampe skal møde stærke modstandere, som forberedelse til EM-kvalifikationen til november. Det drejer sig om testkampe mod Frankrig, Portugal og Belgien, som spilles den 9. 12. og 15. oktober.
Foto: Kronborgfotos
Young guns skal igen skyde med skarpt
Hos de helt unge bærer talentarbejdet på Fredensvang også frugt, idet Frej Elkjær Andersen igen er udtaget til U18-landsholdet. Viktor de Paoli er dermed siet fra i forhold til seneste landsholdspause.
Frej skal medvirke i to testkampe mod Marokko, der spilles den 11. og 14. oktober.
Foto: KSDH.dk
Vi slutter dog ikke her, for hos U17 skal tre AGF’ere på tur. Adam Fuglsang og Mark Ian Steffensen er udtaget til EM-kvalifikationskampene mod Luxembourg og Østrig.
Første kamp er den 9. oktober kl. 16 på Kolding Stadion mod Luxembourg, mens anden kamp spilles den 15. oktober kl. 15 på Sydbank Park i Haderslev mod Østrig.
Derudover har Glad Egbedi netop været med det svenske U17-landshold i Estland, hvor AGF’eren scorede et mål i hver kamp mod værtsnationen.
Foto: AGF,dk
Mikkel Bro Hansen har endvidere været med U16-landsholdet til træningsturnering i Tyrkiet. Her scorede angrebstalentet i en 1-0 sejr over Rumænien.
Så selvom Superligaen snart ligger stille, så kan man fortsat opleve De Hviie underholde i de kommende uger.