AGF henter chefscout i FC Nordsjælland
Noget, der ligner et vildt scoop, er netop blevet en realitet: AGF henter FC Nordsjællands mangeårige chefscout, Steen Nedergaard fra Superligakonkurrenterne i FC Nordsjælland.
AGF opruster på talentudviklingen i disse år, hvor det nye talentakademi snart kommer til at bringe mere ungt blod frem i fodboldverdenen.
Nu udvides scoutingafdelingen på Fredensvang endvidere med en erfaren scout i skikkelse af Steen Nedergaard.
Han kommer til klubben efter ti år som chef scout i FC Nordsjælland, hvor han har været en del af deres succesfulde setup og rekrutteringsarbejde.
– Steen vil bidrage til vores ambitiøse udbygning af akademiet og talentarbejdet i AGF, og sikre at vi er konkurrencedygtige på et vigtigt område. Særligt med vores fokus på det skandinaviske marked får vi i Steen en, som i mange år har bygget en unik kundskab og erfaring. Det er afgørende, at vi står stærkt på alle områder i klubben og med Steens tilknytning ser vi virkelig frem til at rykke os i fremtiden, siger sportschef Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.
Nedergaard var chef scout i OB, inden turen gik til Farum. Nu får han titlen Chief Scout for senior og ungdom i AGF. Han tiltræder i stillingen per 1. oktober.
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd