AGF har kåret Årets Spiller og Årets Fighter
AGF har uddelt priser i forbindelse med sæsonafslutningen, og her har topscoreren og en defensiv granitblok taget titlerne som Årets Spiller og Årets Fighter.
Selvom Yann Bisseck har stjålet de fleste overskrifter gennem sæsonens løb, så er det to andre store kanoner, som er løbet med AGF’s egne titler ved deres årlige prisuddeling.
Her er kaptajn Mortensen nemlig kåret til Årets Spiller, mens Tobias Mølgaard løber med titlen som Årets Fighter.
Mortensens vilde sæson
Mål-Mortensen var tæt på at tage titlen som Superliga-topscorer foran FC Midtjyllands Gustav Isaksen, men midtjyden løb til sidst afsted med titlen efter en masse mål mod “de dårlige hold” i nedrykningsspillet.
Hvis vores kaptajn havde taget SL-topscorertitlen ville han være den første til at gøre det for AGF siden Thomas Thorninger i 1996!
Patrick nåede op på flotte 16 kasser og to assists i sine 33 kampe i denne sæson. Det bringer ham samtidig op på 69 mål og ni assists i 151 kampe for klubben. Dermed er han den mest scorende AGF’er i Superligaens historie.
Et lille fun fact til nørderne er, at han har brugt 174,6 minutter per mål i denne sæson.
Udover de mange mål, så er han jo også straffesparks-rekordmager, og han har scoret på seks ud af seks i denne sæson, mens han i alt er oppe på 17 scoringer på straffe i træk!
33-årige Mortensen har spillet i AGF siden januar 2019 og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2024.
Maskinen Mølgaard
Årets Fighter gik fortjent til Tobias Mølgaard, der især i foråret skinnede igennem, da han i TK’s fravær, blev omskolet til højre centerforsvar i tre-mandskæden. Det var en enorm succes, der gav ham titlen som kampens spiller i en lang række kampe samt en masse udtagelser til Rundens Hold i 3F Superligaen.
26-årige Mølgaard kom til klubben i sommeren 2022 fra Vejle og har lavet to assists i sine 34 kampe for klubben.
Kontrakten udløber først i sommeren 2025.
Sidste år gik prisen som Årets Spiller til Yann Bisseck og Årets Fighter til Frederik Brandhof. Priserne uddeles af trænerstaben og ledelsen i klubben.
Vi vil snart sætte en afstemning i gang i Gruppen for AGF Fans på Facebook, hvor fansene kan komme med jeres holdning til disse to priser.
Flere AGF Nyheder
-
FC Fredericia – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Status på Arnstad: Læben flækkede -
Ungdomsoptakt til forårssæsonen med Niki Zimling: – Mit job handler om at gøre spillerne klar til at tage næste skridt -
Jakob Poulsen: – Vi har de muligheder, der skal til -
Henrik Dalsgaard: – Jeg havde en god fornemmelse -
FC Fredericia – AGF: Fastelavnsfæstningen holdt stand -
AGF-truppen mod FC Fredericia: Solbakken stadig fraværende -
Bag fjendens linjer med FCF-fan: – Vi vil også vise, at vi kan noget -
AGF – FCM: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Beijmo og Poulsen før Fredericia: – Det er selvfølgelig en vigtig kamp for os