AGF – FCN: Spillerpræstationer og kampens spiller
AGF stod fredag aften over for FCN i en kamp, der endte med at blive en noget regnfuld affære. Men på trods af det fejlede stemningen på tribunen intet, og fansene var med til at bære holdet frem. Desværre kunne det ikke blive til tre point i denne omgang, da der efter 95 minutter stod 1-1 på måltavlen. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller.
AGF spillede en flot kamp fredag aften, da man hjemme på Ceres Park Vejlby stod over for FCN. Desværre er det ikke altid nok, og AGF måtte i denne omgang nøjes med et enkelt point i jagten på at øge forspringet ned til FCM. AGF kom tidligt bagud i kampen og kæmpede hårdt for at få det udlignende mål, og det så længe sort ud. Men til sidst dukkede indskiftede Frederik Tingager op og kunne med sin første berøring i kampen heade bolden ind til 1-1, der også blev kampens slutresultat, selvom AGF havde chancer til mere.
I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der som vanligt blevet stemt om kampens spiller. Her er det norske Magnus Knudsen, der modtager titlen som MOTM med 58 % af stemmerne efter en stærk præstation fredag aften.
Felix Beijmo snupper andenpladsen med 19 %, mens Gift Links tager den sidste plads i top 3 med 12 % af stemmerne.

De iøjnefaldende spillerpræstationer
Magnus Knudsen er bare en ekstremt dygtig fodboldspiller og helt vildt essentiel for det her fodboldhold. Fredag var ingen undtagelse. Han går gang på gang ind og kommer først på bolden, og han er ikke bange for at skralde igennem, når der er brug for det. Samtidig er han blevet ekstremt rolig på bolden og er en vigtig del af AGF’s opspil, når han trækker ned for at modtage den. Det er sjældent, han ikke rammer en medspiller. En flot kamp af vores norske profil, der kom tilbage til AGF i vinterens transfervindue. Det er anden gang, at Knudsen bliver kåret til Kampens Spiller i indeværende sæson.
Felix Beijmo fortsætter sit flotte forår og viste, at han ikke er bange for at tage ansvar. Med anførerbindet på armen holdt han flot styr på FCN’s offensive kanoner. Hans ro og forudseenhed gør, at han ofte læser situationerne før modstanderen, og allerede der får han en fordel. Han var dygtig til at sørge for, at situationerne ikke blev farlige, mens hans løbepensum er voldsomt. Han kæmpede til sidste sekund, og så leverede han et flot indlæg, som “TingAir” kunne heade i kassen.
Gift Links var fredag tilbage på sit vanlige niveau. Han har haft et par kampe i mesterskabsspillet, hvor han ikke har sprudlet af energi, som han plejer. Det gjorde han dog denne gang. Han vandt sine direkte dueller og var hele tiden en trussel for FCN’s defensiv og skabte gang på gang usikkerhed. En flot kamp af vores sydafrikanske profil

Den knap så iøjnefaldende spillerpræstationer
Kevin Yakob havde en svær aften på kontoret. Der blev til tider taget et ekstra touch på bolden, hvilket gjorde, at de lynhurtige unge FC Nordsjælland-spillere hurtigt kunne komme ind og erobre den fra ham. Det skabte nogle farlige situationer og gav FC Nordsjælland mulighed for at udfordre AGF’s venstreside, der i forvejen var en anelse udfordret.
Hans afleveringer fejlede ikke noget, og hans fightervilje var tydelig kan man se, men bolden blev smidt væk for mange gange fredag, og det kunne have endt med at koste. Han kom aldrig for alvor ind i kampen og blev efter 73 minutter erstattet af Sebastian Jørgensen.
Flere AGF Nyheder
-
Serra før FCN: – Vi skal vise karakter -
Camara rykkes permanent op i AGF’s førsteholdstrup -
AGF har indberettet racistiske tilråb mod Mikael Anderson -
Serra kæmper for sin plads på toppen: – Man ved aldrig, hvornår der bliver brug for en -
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026