AGF kom tilbage på sejrskurs efter en skuffende afslutning på grundspillet, hvor de blot hentede to point i de sidste tre kampe. De Hviie fik den bedst mulige start på mesterskabsspillet med en overbevisende 2-0-sejr over FC Nordsjælland. Den vigtige sejr holder liv i drømmen om en topplacering, hvor AGF i øjeblikket har seks point op til førstepladsen og et forspring på tre point ned til fjerdepladsen. Mads Emil Madsen løber overbevisende med KSDH’s titel som kampens spiller efter en afstemning i Facebookgruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans.”
Aarhusianerne var klar fra start, tog hurtigt føringen og sikrede en fortjent 2-0-sejr over FC Nordsjælland. Efter tre skuffende kampe i ligaen var der en vis usikkerhed omkring holdets form, men denne gang viste AGF sig fra sin bedste side.
I modsætning til det seneste opgør mod Vejle, der var præget af fanuenigheder, kunne De Hviie denne gang glæde fansene med en stærk præstation. Landsholdspausen havde tydeligvis gjort AGF godt, og fansene kunne genkende holdet igen. Tobias Bech kom på måltavlen for første gang siden oktober 2024, hvilket var en forløsning både for ham og for aarhusianerne.
AGF-fansene har igen kåret kampens spiller i en afstemning i Facebookgruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans“, og denne gang var der ingen tvivl. Mads Emil Madsen løb med en suveræn sejr, idet han sikrede sig hele 60 % af stemmerne. På andenpladsen følger Frederik Tingager med 26 %, mens Frederik Brandhof også fandt vej til top tre med 5 % af stemmerne.
Det er anden gang i sæsonen, at Madsen tager den ærefulde titel.
Iøjnefaldende spillerpræstationer
Statistikkerne fra kampen viser en markant overvægt i boldbesiddelse til modstanderen, mens AGF måtte nøjes med 35 %. Trods dette formåede AGF at skabe flere chancer, med 16 afslutninger mod modstanderens 11. De Hviie havde også en højere xG på 2,27 mod FCNs 0.63 xG. AGF skabte fire store målchancer mod Nordsjællands to.
Mads Emil Madsen: Med 60 % af stemmerne var Mads Emil en klar vinder af kampens spiller. Midtbanespilleren leverede en stærk indsats på begge sider af bolden, hvor han spillede alle 90 minutter og havde en afleveringspræcision på 81 %. Han skabte tre målchancer og havde en xA på 0,52. Defensivt var han solid med fem bolderobringer og syv defensive aktioner, mens han vandt 78 % af sine dueller. Offensivt kom han ikke selv på tavlen, men han ramte målet med sin eneste afslutning og lykkedes med 75 % af sine driblinger. Alt i alt en stærk og stabil præstation fra Mads Emil Madsen, der med sin arbejdsindsats og en stærk præstation fortjent løb med titlen som kampens spiller.
Frederik Tingager: Forsvarsgeneralen tog andenpladsen i afstemningen om kampens spiller med 26 % af stemmerne efter en stærk indsats i begge ender af banen. Midterforsvareren spillede alle 90 minutter, var rolig på bolden med en imponerende afleveringspræcision på 96 % og stod for hele 10 clearinger i defensiven. Han viste også sin farlighed offensivt med to afslutninger på mål og scorede AGF’s ene mål i opgøret. Defensivt leverede han 13 defensive aktioner, blokerede et skud og vandt 75 % af sine luftdueller. Med en stærk præstation i både forsvar og angreb tog Tingager en andenplads i afstemning.
Foto: Kronborgfotos
Frederik Brandhof: Han sikrede sig en tredjeplads i afstemningen med 5 % af stemmerne efter en solid indsats på midtbanen. Han spillede 80 minutter og bidrog både offensivt og defensivt, selvom han ikke kom på måltavlen eller leverede et oplæg. Han havde en afleveringspræcision på 79 % og skabte én målchance. Han havde én afslutning, men ramte ikke målet. Defensivt leverede Brandhof fire clearinger, syv defensive aktioner og fem tilbageerobringer, mens han ikke blev passeret af en modstander. Han vandt 75 % af sine dueller og 50 % af sine luftdueller.
Foto: Hjørringgaard Photo
Den knap så Iøjnefaldende
Tobias Mølgaard: Han spillede 79 minutter og havde en udmærket defensiv indsats, men var ikke rigtig i fokus. Han stod for fem clearinger og otte defensive aktioner, og han blev ikke passeret af modstanderen. Han vandt kun én duel og var ellers ikke særlig involveret i kampens forløb, men han stod sammen med defensiven stadig for et clean sheet. Vi savner den gamle Mølgaard – forhåbentligt får vi ham at se snart!