
AGF – FC Nordsjælland: Spillerkarakterer og MOTM
Gift Links sparkede torsdag aften AGF videre til pokalfinalen. Efter halvanden times udsættelse lykkedes det, at få sparket den afgørende pokalsemifinale igang, og efter 1-0 sejren på Ceres Park er AGF nu videre til finalen.
I facebook gruppen “KSDH – gruppen for AGF fans”, tager Gift Links titlen som kampens spiller med 59 procent af stemmerne. Han er stærkt efterfulgt af de elektrikere, der efter halvanden times ventetid endelig fik gang i lyset på stadion. De har fået 37 procent af stemmerne. På tredjepladsen finder vi Bailey Peacock-Farrell med 1 % af stemmerne.

AGF spillernes karakterer mod FC Nordsjælland
Herunder ses karakterer til AGF-spillerne i opgøret mellem AGF og FC Nordsjælland. Vi benytter skalaen 1-5 til vores bedømmelse. Se uddybning af karakterskalaen nederst.
Bailey Peacock-Farrell
Karakter: 4
Endnu en sikker præstation af den nordirske landholdsmålmand, der aldrig rigtig blev testet af FC Nordsjælland angrebet. Han udviste stor ro på bolden og var sikre i sine indgreb på dødbolde. Stor ros for hans ageren i feltet, hvor han afværgede mange optræk til mulighed ved at komme ud og bokse eller gribe boldene.
Michael Akoto
Karakter: 3
Kæmpede bravt indtil han til sidst måtte udgå med krampe. Han klarede sine defensive opgaver, og var med til at holde FC Nordsjælland fra store chancer.
Frederik Tingager
Karakter: 4
En flot kamp af fyrtårnet i midterforsvaret, der endnu engang beviste, at han er en af de bedste i Superligaen på sin position. Han lukkede godt ned for FC Nordsjællands angreb, og tabte stort set ikke en duel i kampen.
Mats Knoester
Karakter: 3 ↑
Det var ikke til at se, at den skadesplagede hollænder ikke har spillet hele efteråret. Han udførte sine opgaver til punkt og prikke, og spillede for første gang i 2024 alle 90 minutter. En god indsats af Knoester.
Gift Links
Karakter: 5
Sikke en kamp af sydafrikaneren, der var her der og alle vegne lige fra kampens start. Han var energisk og spillede med stor tro på tingene. Offensivt var han udfordrende og defensivt blev der gået til den. Han kronede den flotte præstation af med en endnu flottere scoring, der endegyldigt sendte AGF i pokalfinalen til stor jubel på Ceres Park.
Frederik Brandhof
Karakter: 3
En kamp skræddersyet til Frederik Brandhof, der virkelig fik lov til at knokle og løbe solen sort. Midtbanespilleren fik dækket store områder af og var som altid god for en tackling eller to. Til sidst kunne benene dog heller ikke holde til mere, og Brandhof måtte lade sig udskifte til fordel for Magnus Knudsen.
Mads Emil Madsen
Karakter: 3
Der er ingen tvivl om, at Mads Emil Madsen er en dygtig boldholder, der kan fordele spillet og sætte sine medspillere op. Lige netop dette var der ikke meget brug for i torsdagens pokalsemifinale, hvor den tidligere Silkeborgspiller ikke fik lige så meget tid på bolden, som man kunne have håbet. I stedet var han god til at lukke rummene og afskære spilmuligheder for gæsterne.
Eric Kahl
Karakter: 3↑
En forbedring på den seneste præstation fra svenske Eric Kahl, der nød godt af at nordsjællænderne foretrak at angribe i den modsatte side.
Mikael Anderson
Karakter: 3
En enkelt gang fik han vist sine fikse driblinger frem, men ellers stod den primært på hårdt arbejde for at sikre billetten til pokalfinalen. Heldigvis kan man altid regne med, at Anderson giver den alt hvad han har, og gårsdagens kamp var ingen undtagelse.
Tobias Bech
Karakter: 2
Det blev aldrig rigtig en kamp for Tobias Bech, der ikke fik meget at arbejde med frem i banen. Ligesom angrebskollegaerne bestod hans opgaver i, at være holdets første forsvarspiller og presse FC Nordsjællands boldholdere.
Patrick Mortensen
Karakter: 2
Offensivt kom Patrick Mortensen ikke til sin ret torsdag aften. I store dele af kampen sad FC Nordsjælland på bolden, og anføreren var i stedet trukket i arbejdstøjet. Han var en vigtig brik i det defensive arbejde, men man kunne godt bruge lidt flere vundne dueller fra kaptajnen.
Indskiftere
Magnus Knudsen (Ind: 63)
Karakter: 2
Den norske midtbanespiller mangler stadig lidt for at ramme sit topniveau, men han gav da sit med til at sikre billetterne til pokalfinalen.
Jacob Andersen (Ind: 76)
Karakter: UB
Jacob Andersen er en god mand at sætte på banen når en føring skal forsvares. Som altid energisk og aggresiv i duelspillet.
Janni Serra (Ind: 76)
Karakter: UB
Kom ind ind i stedet for Bech med et kvarter igen, men tyskeren fik aldrig rigtig gjort væsen af sig.
Tobias Anker (Ind: 83)
Karakter: UB
Kom ind til kampens sidste minutter for at modstå FC Nordsjællands sidste pres for en scoring, og det klarede han.
Trænerkarakter
Uwe Rösler
Karakter: 4
En rigtig holdindsats var med til at sende Uwe Rösler og AGF-mandskabet i pokalfinalen. Alle fightede og kæmpede for at sikre resultatet og billetten til finalen. På trods af adskillige skader i forsvaret var konstellationen med Knoester, Tingager og Akoto en god løsning. En Rösler-masterclass er ramme
Karakterskala
1. Den elendige præstation – Uacceptabelt, sløjt niveau, hvor intet fungerede.
2. Den utilstrækkelige præstation – Fik sat enkelte gode ting sammen, men spillede generelt en dårlig kamp. Ikke godkendt.
3. Godkendt uden at imponere – En kamp på det jævne, med både positive og negative ting at sige om præstationen.
4. Den gode præstation – En flot kamp, hvor spillerens kerneopgaver blev løst med få fejl og mangler.
5. Den fremragende præstation – Sublim kamp, hvor spilleren stort set ikke satte en fod forkert.
Flere AGF Nyheder
-
Marketingdirektøren er målløs over opbakning: – Det viser bare, hvor vilde AGF-fansene er!
-
Steen Nedergaard ud, men ingen erstatning som chefscout i syne?
-
Uwe om ungdommen i AGF: – Der er lovende elementer
-
Uwe med status efter træningslejren: Skader, Badji og tanker til Andersen
-
Rösler og Hansen ser frem til Vejlby: – Vi skal gøre det til et fort!
-
Jesper Hansen om kontraktsituation: – Det ser positivt ud
-
CV om forlængelser: – Mon ikke der kommer noget inden længe
-
Jacob Andersen ude med overrevet korsbånd
-
Flere bud på AJ blev afvist i transfervinduet
-
Lyden AGF tager temperaturen på truppen, træningslejren og transfers