Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

AGF- FC København: Spillerpræstationer og kampens spiller


| Kristian Kristensen |

AGF led det første nederlag på hjemmebane denne sæson mod FCK. De Hviie tabte 1-3 mod københavnerne for anden gang på en uge. Det hedder nu en sejr i de sidste 10 kampe for Uwes tropper. Gift Links blev en suveræn vinder af kampens spiller med 63 % af stemmerne fra fansene i Facebook-gruppen “KSDH – Gruppen for AGF Fans.”

AGF har kun formået at vinde én af sine seneste 10 kampe og er nu tæt på døde og begravet i medaljekampen. De Hviie leverede ellers en godkendt præstation med et fint udtryk mod løverne, men det rakte desværre ikke til point. Samtidig måtte aarhusianerne se sig besejret på hjemmebane for første gang i denne sæson. Nu venter en kamp for at sikre fjerdepladsen, som kan give adgang til en europæisk playoffkamp mod nummer syv i tabellen.

AGF-fansene har traditionen tro stemt på Kampens Spiller i Facebookgruppen “KSDH-Gruppen for AGF Fans” Denne gang gik titlen til Gift Links, der løb med hele 63 % af stemmerne. Mikkel Duelund tog andenpladsen med 10 %, mens Mads Emil Madsen sikrede sig tredjepladsen med 8 % af stemmerne.

Det er femte gang i sæsonen, at Links løber med den ærefulde titel.

Gift Links laver indlæg mod FCK.
Foto: Kronborgfotos

Iøjnefaldende spillerpræstationer

Statistikken fra opgøret mod FC København vidner om en tæt kamp på papiret, hvor både AGF og FCK delte boldbesiddelsen lige med 50 % hver. Aarhusianerne kom frem til flere afslutninger med 11 skud mod københavnernes 9, og De Hviie skabte desuden tre store chancer mod FCK’s to. På xG var opgøret også tæt, hvor AGF noterede sig for 1,45 mod FCK’s 1,51. Alligevel måtte AGF se sig slået på måltavlen med et 3-1-nederlag.

Gift Links: Links blev af AGF-fansene kåret til Kampens Spiller mod FC København med hele 63 % af stemmerne. Gift Links spillede 85 minutter og havde 64 boldberøringer i kampen. Han afsluttede to gange – hvoraf det ene forsøg ramte målet – og skabte én stor chance. Hans afleveringsspil lå på 73 % præcision med 19 ud af 26 afleveringer, herunder tre afleveringer ind i sidste tredjedel og to succesfulde lange afleveringer. Links forsøgte sig med fire driblinger og lykkedes med tre af dem (75 %). Defensivt leverede Links en solid arbejdsindsats med fem defensive aktioner, syv tilbageerobringer og to vellykkede tacklinger. I duelspillet vandt han 58 % af sine dueller (7 ud af 12) og tog også to ud af tre luftdueller. Selvom måltavlen ikke faldt ud til AGF’s fordel, leverede Links en stærk individuel præstation, som blev belønnet med fansenes anerkendelse.

Mikkel Duelund: Duelund sikrede sig andenpladsen i afstemningen med 10 % af stemmerne efter kampen mod FC København, hvor hans korte indhop alligevel efterlod et positivt indtryk hos fansene. Duelund kom ind efter 85 minutter og nåede at have 10 boldberøringer samt levere to præcise afleveringer ud af tre (67 %). Han kom til en afslutning, dog uden at ramme målet, hvilket resulterede i et xG på 0,07. I det offensive spil lykkedes han med to ud af tre driblinger (67 %) og leverede en aflevering ind i sidste tredjedel. Selvom Duelund ikke skabte målchancer i sin korte tid på banen, var han god i duelspillet, hvor han vandt to ud af tre nærkampe (67 %) og sin eneste luftduel (100 %).

Mikkel Duelund i kamp på Ceres Park Vejlby.
Foto: Kronborgfotos

Mads Emil Madsen: Mads Emil sikrede sig tredjepladsen i afstemningen med 8 % af stemmerne efter indsatsen mod FC København, hvor han leverede en solid præstation på midtbanen over 90 minutter. Mads Emil var sikker i pasningsspillet med en afleveringsprocent på 90 % (43 ud af 48 afleveringer) og havde 62 boldberøringer i løbet af kampen. Han kom frem til en afslutning, dog uden at ramme målet. Derudover skabte han en smule offensiv fremdrift med fem afleveringer ind i sidste tredjedel og en enkelt vellykket dribling. Defensivt bidrog han med én bolderobring, to defensive aktioner og hele seks tilbageerobringer. I duelspillet vandt han tre ud af fire nærkampe (75 %) og to ud af fire luftdueller.

Mads Emil Madsen dribler mod Randers FC.
Foto: Kronborgfotos

Den knap så Iøjnefaldende

Leopold Wahlstedt: I kampen mod FC København valgte Uwe Röslers at eksperimentere med Leopold Wahlstedt som målmand i stedet for den sædvanlige Jesper Hansen. Wahlstedt spillede hele kampen og stod overfor en xGOT på 2,25, hvilket resulterede i tre indkasserede mål. Han reddede tre afslutninger, men havde ikke heldet med sig, da hans afværgede mål var -0,75. I spillet med fødderne var han mindre præcis, da han kun ramte 49 % af sine afleveringer (18 ud af 37), og hans lange afleveringer havde en lav succesrate på 17 % (4 ud af 23). Han bidrog han med 11 tilbageerobringer og en funktion som sweeper. Han havde i alt 46 boldberøringer og udførte fem kast. Wahlstedt lavede dog en stor fejl, som førte til mål. Forhåbentlig var det nerverne, der spillede ind, og han har nu spillet sig varm til de resterende opgør.

Statistikker er hentet fra fotmob.com.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle