AGF – FC København: Madsens mesterværk

De mesterskabsjagtende københavnere gæstede Aarhus til en post-pinsekamp med ære og stolthed på spil for De Hviie. Kunne den første sejr i mesterskabsslutspillet blive en realitet?

Pinsesolen bagte, da De Hviie indtog græstæppet til opvarmning og klapsalver tirsdag aften. Her ventede de guldhungrende løver, som forhåbentligt kunne gøres til killinger for en stund i Smilets By.

13.178 havde taget turen til sæsonens sidste kamp på Ceres Park med håbet om en god præstation – og måske en kæp i hjulet på hovedstadens smarte mesterskabsdrømme.

Kampens forløb

Vi fik egentlig en ganske fornuftig start at se fra hjemmeholdet, som sørgede for at spille bolden op nedefra og i flere omgang fik bragt Mads Emil Madsen og Anderson afsted ned mod københavnernes mål. Men rigtigt farligt blev det ikke, og når man spiller mod et top tre-hold, så skal man altså være vågen.

Det var De Hviie ikke efter 13 minutter, hvor et frispark blev sat hurtigt i gang – ud til Achouri og ind til Oskarsson, som headede udeholdet i front. En chance = et mål. Øv!

Kort efter svarede GF’erne så igen – en energisk Gift Links driblede sig flot ind i banen fra sin position på højre fløj og afsluttede. Bolden ramte dog Anderson og fløj hen til den hurtigt-opfangende Mads Emil Madsen, som prikkede bolden i mål. 1-1 efter et kvarts pinsebold.

Trommerne bumlede, og der var vind i de hviie sejl i den følgende periode, hvor Gift Links i flere omgange fik folk op af stolene med flotte dribleture, mens Callø i den anden ende åd de febrilske københavnere i sikker stil gang på gang.

Og selvom det var FCK, der havde mest at spille for i tabellen, så var det altså hjemmeholdet, som viste sig farligst. Tobias Bech tordnede afsted i en omstilling efter 27 minutter og fandt Mads Emil Madsen på midten. Denne gang huggede silkeborgenseren af fra distancen oooog direkte udenom Grabara og ind i kassen! Boooom – 2-1 til De Hviie!

Hjemmeholdet ville helt klart gerne vise sig ordentligt frem en sidste gang på Ceres Park i denne sæson, og i lange perioder var det ikke til at se, at det var gæsterne, som var på guldjagt.

Dog opstod en kæmpe mulighed til Oskarsson kort før pause, da Tingager missede en clearing – islændingen kom alene med Bailey, som i sin sidste hjemmekamp for AGF pillede bolden på smukkeste vis. Stående ovationer. Let’s do this!

Og det gjorde vi så – Madsen var nemlig ikke færdig. I sidste sekund før pause kom han igen fri på midten af banen – drev bolden frem og smed den på sikreste vis i nettet. Madsens vildeste halvleg nogensinde?

2. halvleg

Pausen gjorde desværre gæsterne godt. Efter omklædningsrumssnakken tordnede Jordan Larsson ned mod Bailey Peacock-Farrell efter en duel med Anderson, men endnu en gang hapsede nordireren en en-mod-en, og så kunne vi ånde lettede op for en stund.

Københavnerne prøvede ad flere omgange de næste 15 minutter, hvor Påfuglen i målet måtte sprede sine vinger og levere flot keeper-arbejde, men så svarede Mortensen igen med et hug, og det gav fornyet energi på banen og på lægterne.

Jagten på en reducering fra gæsterne fortsatte dog, og med godt 20 minutter igen måtte Peacock-Farrell endnu en gang hapse en friløber. Burnleys trænerstab må sidde og klappe i deres hænder over at have udnyttet deres option. Vi vil savne nordirerens redninger i næste sæson.

Efter 79 minutter gik den så ikke længere. Knudsen smed bolden væk, og Oskarsson, der åbenbart elsker at score mod AGF, gjorde det igen. Et drøn af et langskud endte i mål, og så var der pludselig spænding på ny.

Med hjerteblod og vilje blev sejren dog hevet i land – den sidste sæsonafslutning på Ceres Park i sin nuværende forfatning var en realitet – og hvilket minde vi fik.

Hvad vi lærte

De Hviie er ikke gået på ferie. Der er stadig kampe at spille og en liga at ære – og medaljekampen er ikke afgjort blandt de øverste fire. Vi skylder at give den en skalle helt til det sidste, og det var netop, hvad GF gjorde i dag. En præstation, der giver håb for næste sæson.

Fremtidens forsvar er måske allerede på plads. Luka Callø er elegant, forudseende, benhård og god med bolden. Og så er han 18 år. Sikke et mandfolk.

Mads. Emil. Madsen. Wauw. Bare wauw. Den der 1. halvleg kommer nok til at stå tilbage som peak-Madsen, når han en dag lægger støvlerne på hylden. Sikke nogle mål. God bevægelighed. God med bolden. Keep it up, MEM.