AGF-dronen: Akoto-interview, opstartsprogram og Lyden AGF
Det blev desværre ikke til pokalguld til vores U17-mandskab, men de har næppe prøvet at spille for så vildt et publikum før. Her er dagens AGF-overblik.
Der er nyt fra Akoto, der glæder sig til at komme i gang på Fredensvang, og så skal du have kalenderen frem!
God læselyst!
Guld til fansene og sølv til U17
AGF’s U17-mandskab spillede i går finale i den jyske pokalturnering mod Randers Freja, og man må sige, at opbakningen var helt i orden.
Omkring 500 tilskuere havde fundet vej til Hadsten, hvor det desværre blev til et 2-1 nederlag i en dramatisk kamp mellem AGF og Randers Freja.
Akoto glæder sig
Michael Akoto er ny mand i den hvide trøje, og han glæder sig til at komme i gang på Fredensvang efter et par sæsoner i den tyske 2. og 3. Bundesliga hos Dynamo Dresden:
– Jeg har fulgt Superligaen og kan se, at det er en crazy liga, så nu glæder jeg mig bare til at møde spillerne og til at opnå vores fælles mål, fortæller Akoto blandt andet.
AGF’s opstartsprogram er klar
Superligatruppen er netop gået på sommerferie, men den varer ikke evigt, og i dag har AGF fremlagt opstartsprogrammet, som du kan skrive dig bag øret.
Der venter således kampe mod FC Midtjylland, Viborg FF, AC Horsens, FC Fredericia og SC Weiche Flensburg 08, inden sæsonstarten går.
Du kan se hele AGF’s opstartsprogram for sæson 2023/2024 her.
Pyro- og podcastnyt
Som en afrunder, så kan vi berette, at Fodboldens Disciplinærudvalg i dag har idømt AGF en bøde på 50.000 kroner for pyroteknik i udekampen mod FC København den 21. maj. Her antændtes 59 romerlys, som klubben altså må bøde for.
Men vi slutter selvfølgelig på en positiv note, og det er, at du kan nyde en hel times fansnak i selskab med Lyden AGF – find podcasten, der hvor du normalt finder dine podcasts, eller lyt lige her:
Det var alt for i dag. Hav en solstrålende hvii torsdag!
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…