Advokat om Divisionsforeningens strafudmåling: – Pyro straffes hårdere end andet kasteskyts

Den 11. juni uddelte Fodboldens Disciplinærudvalg en bøde samt en betinget tilskuerstraf til Brøndby IF efter de voldsomme hændelser i forbindelse med Superligaens sidste spillerunde i sæsonen 2023/2024. Straffens størrelse er den samme, som AGF fik i forbindelse med anvendelse af pyroteknik til pokalfinalen den 9. maj. Hvorfor ligestilles vold og pyroteknik tilsyneladende fra Divisionsforeningens side? KSDH.dk har spurgt en førende ekspert på området.

Den dramatiske sæsonafslutning på banen på Brøndby Stadion blev desværre fulgt op af voldsomme scener, da en stor gruppe maskerede Brøndby-tilhængere angreb AGF’s fans efter opgøret.

Politiet har efterfølgende anholdt og sigtet en række personer, men der har været relativt stille omkring episoden fra både AGF’s, Brøndby’s og DBU’s side.

Den 11. juni straffede Fodboldens Disciplinærudvalg dog begivenhederne med en bøde på 250.000 kroner samt en betinget fratagelse af fans, såfremt en lignende episode skulle opstå i de kommende 12 måneder.

– Fodboldens Disciplinærinstans har ved sanktionsfastsættelsen blandt andet lagt vægt på, at der er tale om massiv og organiseret afbrænding af pyroteknik og at tilskuere med tilknytning til Brøndby IF stod bag uroligheder og vold rettet mod AGF-tilskuere på og i umiddelbar nærhed af stadion. Endelig har Fodboldens Disciplinærinstans lagt vægt på, at der er tale om Brøndby IF’s 17. indberetning, skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse.

For at sætte denne straf i perspektiv, så fik AGF samme straf efter pokalfinalen den 9. maj, hvor der blev anvendt pyroteknik på tilskuerpladserne. Her blev årsagen til straffen begrundet med følgende:

– Fodboldens Disciplinærinstans har ved sanktionsfastsættelsen blandt andet lagt vægt på, at der er tale om massiv og organiseret afbrænding af pyroteknik, som har forårsaget forsinkelse af kampen i samlet 4 minutter og at der er blevet afbrændt et stk. farligt fyrværkeri i form af et raketrør og at der således foreligger en alvorlig overtrædelse af Divisionsforeningens cirkulære om sikkerhed og orden på stadion. Endelig har Fodboldens Disciplinærinstans lagt vægt på, at der er tale om AGF’s 11. indberetning, kan man læse i kendelsen.

KSDH.dk har forsøgt at få en forklaring på, hvorfor de to sager tilsyneladende straffes lige hårdt, men Fodboldens Disciplinærinstans er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. I stedet har vi fået advokat Lars Halgreen, PhD, som har været formand for Foreningen Idrætsjura og været ekstern underviser i dansk og international sportsret ved Københavns Universitet til at udlægge regelsættet og give en generel kommentar til, hvad der kan ligge til grund for den relativt hårde straf til AGF.

I dag er han juridisk direktør i International Sports Services & Arbitration og så underviser han på Universitetet i Zürich i Comparative Sports Law.

Halgreen har udgivet en række bøger om diverse sportsretslige emner og benyttes ofte som voldgiftsmand af den internationale sportsretsdomstol i Lausanne, Schweiz, the Court of Arbitration for Sport (CAS).

Divisionsforeningen har ekstra stort fokus på pyroteknik

Lars Halgreen understreger, at han ikke kan gå ind i de enkelte afgørelser, men han vil gerne give et indblik i reglerne, og hvordan de kan fortolkes og anvendes.

Der er i Cirkulære nr. 38 af 2024, som er udstedt af Divisionsforeningens bestyrelse, indsat helt nye og specifikke regler angående anvendelse af pyroteknik (§ 16) på danske fodboldstadions. Her fremgår det blandt andet, at der er forbud mod at besidde eller anvende pyrotekniske artikler, herunder bl.a. artikler omfattet af “Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler”, på danske fodboldstadioner før, under og efter en kamp.

Det nævnes desuden i flere omgange, at hændelsestyper med pyroteknik kategoriseres som skærpende omstændigheder.

Hele regelsættes findes på Divisionsforeningens hjemmeside.

– Der er i cirkulæret specifikt nævnt en række eksempler med anvendelse af pyroteknik som skærpende eksempler. Dette afsnit giver derfor hjemmel til at straffe hårdere end hvis andet kasteskyts er blevet anvendt, forklarer Lars Halgreen med henvisning til, at Brøndby-tilhængerne uden for stadion kastede dåser, flasker og andet mod AGF’s busser.

Læs også: AGF-fans blev angrebet af maskerede Brøndby-tilhængere: – Vi er på vej hjem i sikkerhed nu

– Ud fra udstedelsen af cirkulæret her i 2024, er der bestemt tale om en skærpelse af indsatsen imod pyroteknik på danske fodboldstadions fra Divisionsforeningens side, siger Halgreen.

Pyroteknik er altså et særligt fokuspunkt fra Divisionsforeningens side, hvilket er årsagen til de hårde straffe på det område.

Men når der så alligevel ofte ses pyroteknik på tilskuerpladserne til stort set alle Superligakampe, så kunne man måske overveje andre sanktionsmuligheder såsom pointstraf. Dette er der allerede mulighed for i loven.

– Jeg er ikke bekendt med, at der i sådanne sager er frataget point fra klubber i Danmark, og det er nok også tvivlsomt, om man ud fra et proportionalitets-synspunkt vil starte i den ende af skalaen, men som man kan se i pkt 7 under DBU’s love i § 30, er det en mulighed herfor, men nok først i grove- eller gentagelsestilfælde. Klubberne er jo som udgangspunkt undergivet et såkaldt ‘objektivt ansvar’, for det som foregår på hjemmebanestadions, men det gæstende holds klub er også undergivet samme strenge ansvar for klubbens egne tilhængeres optræden. Men som sagt, det må bero på en konkret vurdering fra sag til sag, forklarer Lars Halgreen, der også påpeger, at voldssagerne uden for stadion som udgangspunkt er en opgave for politiet og domstolene – ikke Divisionsforeningen.

KSDH.dk arbejder fortsat for en kommentar fra Divisionsforeningen angående vurderingen af de to sager.