Aarhus tænker på Bailey: Gavekurv overrakt efter grimt uheld
Dem der har set AGF – OB, ved også at der i anden halvleg var et længere spilstop. Det skyldtes en grim kollision mellem Bailey Peacock-Farrells hoved og Bashkim Kadrii’s knæ. Det er svært at gøre skaden god, men Aarhus har gjort sit for at hjælpe Bailey godt tilbage.
Dagen derpå var der naturligvis en masse sympati for den nordirske målmand, Bailey Peacock-Farrell. Han var ude med skade i efteråret og kom endelig tilbage i kamp mod Vejle, derefter mod FC Midtjylland og sidst OB, der desværre blev afbrudt før tid for målmanden. Brækket næse og hjernerystelse giver en fremtid, hvor han igen skal befinde sig på sidelinjen, mens sårene heler.
Det har fans i Gruppen for AGF Fans reageret på – og en indsamling blev hurtigt startet for at samle ind til en gave til nordireren.

Tanker og gave til Bailey
Bailey er stensikkert blevet tæppebombet med gode ord og velsignelser på diverse medier, og nu har han fået en mere fysisk velsignelse i en gavekurv, gjort muligt af KSDH – Gruppen for AGF Fans. Der er nemlig blevet samlet hele 2412 kroner ind, som er gået til gavekurvens pris, hvoraf det eventuelle restbeløb er sendt til tifo-kassen.

Det var på et initiativ startet af Simon Gyngstrup, at indsamlingen startede, og som nu er blevet givet videre til Bailey Peacock-Farrell. Gavekurven indeholder alt, hvad der kunne tænkes af gode sager; Ceres Top, Bailey’s og lidt godt til ganen. som han kan holde modet oppe med.
– Jeg synes bare, det var det rigtige at gøre, når en af vores spillere kommer ud for sådan et uheld. Det er også med til at vise, at der ikke er længere mellem AGF og fansene, end at man kan komme og vise sin støtte på den her måde, fortæller Simon Gyngstrup.
– Det viser også lidt, hvad Aarhus kan, når man kan samles om at vise støtte til spillerne så hurtigt, tilføjer Simon, som håber, at Aarhus kan samle sig om lignende fremtidige støtteinitiativer, hvis nødvendigt.
Man kan ikke sige andet end god bedring til Bailey og håbe, at nordireren får en hurtig vej retur til AGF-målet. Det er hvert fald ordene fra KSDH.dk, og stensikkert også alle andre der holder med De Hviie.
Flere AGF Nyheder
-
AGF’s Young Guns fik tre på stribe -
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig!