Skip to main content


Foto: Kronborgfotos

Reportage: En mudret top 6-sikring på Ceres Park



AGF sikrede sig top seks med en vigtig og sen scoring af Mikkel Duelund. Der var igen kanon opbakning til trods for en frustrerende gråvejrsaften på den nedrivningsprægede byggeplads kaldet Ceres Park.

Endelig! Jeg skal tilbage på Ceres Park for første gang i 2024!

På Bulle møder jeg mine medfans, og jeg får mig en snak med skønne Niels, der fortæller lidt om, hvilken betydning Provinsklassikeren har for ham.

Turen går mod stadion, og jeg følges med to venner, mens vi taler vi om, at det er en kamp, hvor der bare skal tre point på kontoen efter fadæsen mod FCM.

– Vi vinder 2-0, siger den ene af mine venner, mens den anden joker med, at vi vinder 6-0. Humøret er generelt højt, og der er klare forventninger om en god oplevelse på hjemmebanen her til aften.

Inde på stadion mødes vi af den grillede pølseduft, og ikke længe efter at vi har fundet vores pladser, smutter jeg ned for at få den længe savnet stadion platte. Namnam!

Vi står her nu igen!

Knap et kvarter før kampstart begynder man at fornemme den stærke opbakning til Byens Hold.

Fansene er trods det ringe vejr ved at have indfundet sig, og trommerne begynder at buldre – lad os få den offensive forløsning, vi har ventet så længe på efterhånden!

Den velkendte Malaga-sang spilles, og folk får halstørklæderne i vejret. Det danner som altid en perfekt visuel ramme, inden startfløjtet lyder, og vi holder hinanden om skuldrene, hopper, klapper og løfter hænderne i vejret.

“Stedet hvor drømmen lever” er sangen vi starter med at synge, lige da kampen sættes i gang, og det giver et sus i min krop – det er dét her, jeg elsker ved at gå på stadion – følelsen af et helt unikt fællesskab!

Man må endnu en gang tage hatten af for det arbejde, der bliver gjort på fanscenen. Trods en manglende A-tribune, udfordringer med spillet på den mudrede bane og konstant regnvejr, så er stemningen god, og de to capoer gejler os op på vidunderlig vis.

– Op med hænderne!, bliver der råbt, og vi følger trop. Nu mangler vi bare lidt medvind på banen, hvor det igen i dag er dødboldene, der er AGF’s bedste våben mod de gæstende fynboer.

En ambivalent omgang

Selvom vi har udfordringer med spillet inde på banen, så er der sådan en rigtig GF’sk never dying attitude hos fansene, som på fornem manér fortsætter med at synge højt for klubben gennem alle 90 minutter.

Det, til trods for, at vi får et par ordentlige hak i tuden under vejs. Først Bailey Peacock-Farrells brag ind i Kadriis knæ. Dernæst samme Kadriis scoring med et kvarter igen.

Puha, det må ikke ske det her…

Bailey Peacock-Farrell i rundkreds med holdet.
Foto: Kronborgfotos

Mod slutminutterne tager desperationen til blandt fansene, men så kommer en aarhusiansk helt ved navn Mikkel Duelund til undsætning og sender Ceres Park i ekstase med sin flotte flugter!

Mikkel Duelund jubler på Ceres Park.
Foto: Kronborgfotos

Således får krammere, knyttede nævner og jubelscener lov at fylde mest mod slutningen, og vi er nu trygt og godt i top 6.

– Nu skal der bare tankes selvtillid frem mod pokalkampene, siger jeg til mine kammerater, da vi bevæger os væk fra stadion og ud i aftenhimlen. En underlig ambivalent følelse, men sådan er det nok altid at spille uafgjort…

Duen flyver – selv i regnvejr – og vi er i top 6!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle