Blog: Resultatbold over champagnebold sikrede et positivt efterår
Hvis ikke man syntes, den første kamp var nervepirrende før kampstart, så var returkampen endnu værre. Det skulle også blive helt ringe, før det blev godt, da Brøndby gik til pause med en 2-0 føring – altså med en udlignet målscore fra den første kamp. Dog var Patrick Mortensen på plads og sikrede den samlede sejr. Her er tre nedslag efter det sidste opgør i 2023.
Det har været et noget hæsblæsende efterår efter en lidt halvsløj start. Spillemæssigt blev det heller aldrig rigtig kønt, men resultaterne kom. Ubesejret i syv kampe i Superligaen og avancement i pokalturneringen. Det til trods for skader og karantæner, der virkelig har sat AGF-truppen på en prøve og gjort, at vi skulle se, hvad de er lavet af. Det viste sig, at det er et godt, sejt og hårdtarbejdende stof som truppen er bygget af.
Pokaltriumf og resultatbold
Som man nok har hørt – både fra egne fans og modstander-fans – så er det intet champagnebold, som AGF har præsteret i efteråret. Noget der på mange måder minder om forrige efterår, bare uden resultaterne blev hentet hjem. Det er de blevet i år, hvor man kan se AGF ligge på en fjerdeplads. De har indhentet både FCN og SIF i tabellen, som har stagneret deres form, hvis man ser på deres sæsonstart. På samme tid er det blevet til en stor pokaltriumf, en der lige netop er blevet afgjort – nemlig at smide Brøndby ud af turneringen.
2-0 sejr på hjemmebane og et 2-1 nederlag. Selvom det ikke blev til to sejre, så marcherer AGF videre og skal møde FC Nordsjælland i pokalsemifinalen.
Det har givet lidt snak på de forskellige platforme omkring AGF’s spillestil. Nemlig ikke noget champagnebold som mange måske havde håbet, men ikke var realistisk. Hele efteråret har gået ud på én ting, og det er at skaffe resultater. Det er ligegyldigt, om det er tre dødboldsmål, eller fire saksespark – bare der bliver hentet tre point eller en samlet sejr i pokalen.
Det er nok noget, der kunne lede tankerne hen på det spil, man ser, når små hold møder større, fordi de lige netop ikke kan spille bedre. Det er det også i mange tilfælde, men det her må – og er – en undtagelse. AGF-truppen er forholdsvist tynd på bænken rent kvalitetsmæssigt, samtidig med flere nøglespillere er gået ud med skade på stribe. Det var blevet påtvunget, at spillestilen måske skulle lægges om, og ikke fortsætte på det sprudlende forårsspil, som AGF viste frem.
Hvad skal ind?
Nu er truppen gået på en meget velfortjent juleferie, inden de drager til varmere himmelstrøg i Spanien – hele to gange. De skal nemlig på træningslejr, præcist som de også skulle for 12 måneder siden af to omgange, hvilket kan være lidt utraditionelt.
Men skal der nye ansigter med til Spanien og i så fald til hvilke positioner?
Mange kan blive enige om, at venstre wingbacken kan være tyndt besat, hvis både Kahl og Links ikke rammer dagen. En position hvor kvaliteten svinger meget, og dermed er en generel svaghed for holdet. Specielt grundet wingbackernes vigtighed for Uwes 3-4-3 formation, der skal nemlig både dygtigt forsvarsspil til – men også dygtig angrebsspil. Det offensive output er meget ofte undervældene, selvom Gift Links har haft et par gode kampe, blandt andet mod Brøndby i første opgør. Der skal selvfølgelig ikke hentes en, bare for at hente en, men hvis Stig bliver tilbudt en spiller, der har et lidt større offensivt output – så køb.
På samme tid er der tvivl om både det centrale forsvar, da Knoester ikke rigtig har brændt igennem – dog også på grund af en skade, der har holdt ham ude i et godt stykke tid. Går man ud fra at Knoester er 100 % klar til foråret, så kan man måske godt vente til sommer og tage den derfra.
Noget er sikkert, det er at der trup bredden skal oprustes kvalitetsmæssigt. Det kan være altafgørende for. hvor man står både i ligaen, men også til semifinalen mod FC Nordsjælland. Heldigvis hvis alt går efter planen, så har Uwe også kreatøren Mikkel Duelund til rådighed.
Hvem skal ud?
Når der skal handles ind, skal der sælges. Der har AGF efterhånden et par spillere, der egentlig ikke får noget spilletid, men bare er i- og omkring truppen. For eksempel en spiller som Zach Duncan. Det ligner ikke en spiller, som Uwe har tænkt sig at benytte, og som jo reelt set bare tager en lønning. En uheldig skade er nok den hovedmistænkte blandt grundene til den manglende spilletid.
Peter Bjur, som blev hentet sidste sommer, må også være i tankerne om en potentiel afskedigelse. Han får efterhånden meget få indhop, og når han gør, så er det ikke med en kvalitet, der kan ændre spillet. Han scorede naturligvis det meget vigtige frisparksmål mod FC Nordsjælland og sikrede et point. Det er ikke blevet den historie, han og sikkert mange andre også havde håbet på ville udfolde sig.
Hvis Stig skulle gå ud og finde en ny venstre wingback, så skal der nok også en ud, for ikke at have overflod på den position. Der virker Eric Kahl som den der står først på listen, grundet spilletid og hvad han har præsteret.
Truppen er stærk, og sammenspillet så der skal naturligvis ikke gøres det der anses for det rigtige – og for guds skyld holde på de offensive nøglespillere.
Facit for fodboldåret 2023
Dem der var at finde på på Ceres Tribunen lod sikkert mærke til, at de kunne se spillerne noget bedre, end de var vant til. Det var naturligvis på grund af forberedelserne af det nye stadionbyggeri. Banen blev nemlig rykket, da A-tribunen, der hvor AGF sørger for sponsorer med videre normalt sidder, skal jævnes fra jorden. Det begynder fra januar hvis alt går efter planen. Det kan være én af mange nye ting, man kan se frem til i det nye år. Nogle håber på, at man ser lidt flottere spil, á la det man så forrige forår, og nogen glæder sig til at de første skridt mod nyt stadion bliver taget.
Det kan være grund til meget glæde at skulle sige farvel til løbebanen og et generelt outdated stadion. Det kan være et kæmpe skridt mod det nye AGF, der allerede blev startet i 2014 – her kan jeg anbefale “Indefra med Agger” fra den tid. Det program kan være et meget sjovt kig for at se, hvor meget – og hvor hurtigt – Lars Fournais og Jacob Nielsen har rykket AGF. Samtidig med at se hvilken forfatning AGF var i, for knap 10 år siden. Det nye stadion må være noget nære kulminationen af det fantastiske arbejde, foruden de fantastiske sæsoner og kampe undervejs. Blandt andet den famøse 3-3 kamp mod Brøndby.
Ceres Park har lagt navn til mange spænende opgør over årene, og været igennem både divisionsbold, nedrykningsbold og topbold. Af nævneværdige kampe inden for nyere tid, så er det specielt allerede nævnte Brøndby-kamp, der sikrer AGF bronze og en Europatur. Samtidig med den kamp, der netop kom grundet 3-3 comebacket, returkampen mod Club Brügge. Dog blev det desværre ikke til noget comeback, men det blev til en 1-0 sejr med et stadion der osede af stolthed og glæde – trods resultatet.
AGF overvintrer på en fjerdeplads i Superligaen efter en heftig slutspurt. Syv kampe ubesejret, der satte et flot punktum for efteråret – og hele 2023. Det er nemlig kun blevet til syv nederlag fordelt på alle gældende kampe. Fodboldåret 2023 blev afsluttet med en samlet sejr mod Brøndby IF.
Dermed blev en god hviie jul vist sikret.
Flere AGF Nyheder
-
Bag Fjendens Linjer med VFF-analytiker: – Det er en kamp, hvor de skal bevise sig selv
-
Portræt af Pingel: Tonser og fodboldnomade i en anden tid
-
AGF igen rigt repræsenteret på diverse landshold
-
AGF-fans med ny gaveindsamling: Håber, Wahlstedt kommer stærkt tilbage
-
Viborg FF – AGF optakt: Fodsportsforeningen skal ned med nakken
-
18-årig nigerianer hentet til Fredensvang
-
Frederik Tingager på Månedens Hold
-
Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
-
Årets holdfoto er klar
-
Ankestyrelsen mangler oplysninger for at kunne godkende AGF’s lejeaftale på nyt stadion