Blog: Hvad – hvis noget – peger fremad?

AGF sluttede grundspillet af med tre point mod Hvidovre IF. Det var dog ingen køn kamp, som det sjældent har været her i foråret. Forsvaret lukkede igen godt af, men offensiven halter noget i kvaliteten. Hvad – hvis noget – peger i den rigtige retning?

Endnu en 1-0 sejr blev det til, da AGF hentede den første sejr på Ceres Park i 2024. Det var som om, at man ikke var taget hjem fra Silkeborg, men bare fortsatte de ringe takter, set med de offensive briller. Her er tre observationer fra kampen mod Hvidovre. Spørgsmålet er, om det hele går i den rigtige retning?

Den nordirske Batman med en hurtig retur

Bailey Peacock-Farrell var ude for et uheld mod OB, der resulterede i at han missede en kamp. Det lignede en skad,e som ellers kunne betyde et fravær i længere tid.

Det var det heldigvis ikke, da han var tilbage i buret, nu bare med en maske. Det var ikke til at se, at han havde været ude med en hovedskade, da han spillede sig god for en MOTM-kåring. Det er hans anden kåring i træk, da han også var den bedste på banen mod OB.

Minutterne, han fik mod Hvidovre, er stensikkert også vigtige før pokalkampene, da en god keeper kan være en life-saver.

Valget af Peacock-Farell frem for rutinerede Jesper Hansen slår også endeligt fast, at nordireren er Röslers førstevalg på målmandsposten. Hansen havde ikke gjort noget for at spille sig af mod Silkeborg, og Bailey havde kun trænet fuldt med fra torsdag, men valget faldt altså alligevel på lejesvenden fra Burnley.

Hvem skal smøre offensiven?

Alle AGF-fans håber nok, at der lige pludselig kommer en forløsning, hvad offensiven angår. Den har været hakkende og ufarlig hele foråret igennem. Det samme kan siges om efteråret, men der var dog alligevel lidt mere held med at score mål i åbent spil.

Mikael Anderson forsøger at skabe chancer og score mål, men lykkedes bare ikke rigtigt med det. Han har været AGF’s klart bedste offensive spiller, selvom der ikke er faldet nogen assists eller mål af. Han trak endnu et straffespark, som han også gjorde mod FC Midtjylland, men modstanderne får for nemt ved at lukke ham ned, når der ikke er andre trusler.

Selvom man måske kan forvente mere kvalitet i Andersons afslutninger, så er det hans holdkammerater der skal hanke op, da ingen spiller kan vinde en kamp alene. Der skal være flere fremadrettede løb, som Anderson kan aflevere til, eller som han selv kan løbe ind i. Set i de sidste kampe, er han tæt på den eneste, der laver gode offensive raids.

Man sidder med følelsen af, at Uwe mangler nøglen til at forløse sin offensiv – håbet er, at Mølgaard kan komme retur, så Beijmo kan komme op på wingbacken og lave sine veltimede indlæg ind til Mortensen – måske er dette – spinkle – håb, hvad vi skal holde os til i den kommende tid.

Endnu et fald for Duelund

Selvom Duelund måtte gå ud i Silkeborg-kampen, vurderede man, at det umiddelbart bare var slaget, hvilket det nok også var. Uheldet var dog ude, igen, da han efter meget kort tid, begyndte at tage sig til baglåret.

Der gik ikke længe fra det tidspunkt, til at man kunne se ham gå ud igen, med et noget bedrøvet ansigt.

Uden at stille spørgsmålstegn til den fysiske stab, kan man godt undre sig over, hvad tankerne var med den indskiftning, når man også har en ivrig Mathias Sauer siddende på bænken. Koldt vejr er notorisk kendt for at kunne fremprovokere skader, og det er noget som specielt Duelund har måtte døje med. Det er selvfølgelig uheldigt, da han nok ikke er at finde i kamptruppen mod FC Nordsjælland i de kommende pokalkampe.

Af positiver må vi konkludere, at det er et sundt tegn at være skuffede, selvom man vinder. Det er ikke noget, man har været vant til i AGF. Derudover lignede Tobias Bach et friskt pust, som forhåbentligt kommer til at bidrage mere i den kommende tid.

Pilen peger dermed mere bagud end fremad for tiden i AGF – men med et vellykket pokaleventyr – uanset om det bliver grimt – så kan alt andet forhåbentligt blive ligegyldigt.