Blog: Det er den hvide stolthed der er på spil i aften

KOMMENTAR: Umiddelbart kunne man jo godt tro at AGF intet har på spil, når de torsdag aften tager imod Club Brügge i returen i Conference League. Det er bare langt fra sandheden.

Uwe Rösler troede på det, inden det første opgør for en uge siden og det samme gjorde spillerne. Desværre glemte de det, da de kom i gang på Jan Breydel Stadium og derfor er udgangspunktet forud for kampen kl 20.00 på 0-3.

Optimismen forsvandt

Som udgangspunkt er det som sådan ikke overraskende, for på forhånd havde de fleste med et blå/hvid hjerte nok regnet med at klassemandskabet fra Brügge var århusianerne markant overlegen. Det der nok overraskede de fleste var, at AGF’erne selv var så optimistiske.

Sportsdirektøren var ude og melde om en markant stærkere trup, der var mere end klar til opgøret og bagefter stod man tilbage i choktilstand. For hvad var det der skete?

AGF skræmte

AGF’erne blev ganske enkelt for benovet over at være med og skræmte over modstanderens tempo og kvaliteter. Længere er den ikke. Alligevel står man tilbage med en undren over, hvordan træneren, sportsdirektøren og spillerne så alligevel kunne formode, at man kunne få noget med fra Belgien.

Nu gør de det så minsandten igen.

For selvom de fleste regner med at det bliver en walkover for gæsterne, har hjemmeholdet stadigvæk en tro på tingene. En tro, man må tage hatten af for at de besidder, ikke mindst når man tænker tilbage på mandagens kamp mod FC Nordsjælland, hvor AGF i anden halvleg ikke lignede et mandskab, der troede det mindste på noget som helst.

Troen skal være der

Men selvfølgelig skal de tro på det. Af flere grunde faktisk.

For skal AGF’s projekt og mål om at blive et tophold i Danmark have noget realisme over sig, kræver det naturligvis en helt anden præstation i returopgøret. Her tales der ikke nødvendigvis om en sejr, men at spillerne viser at de har lært af det første opgør, ikke lader sig skræmme og så tager kampen op.

De skal nemlig lærer af disse opgør. Bruge dem til at overbevise dem selv om at de sagtens kan. Ikke at de nødvendigvis vinder 3-0 eller 4-0 og går videre, selvom det ville være fantastisk og vanvittigt. Men scorer et eller to mål, holder stand over for det pres belgierne kommer og dermed får troen på at de har noget at byde ind med og faktisk kan være med i Europa.

Det handler om logoet på trøjen. At man bærer den med stolthed, at man leverer de ønskede dyder, heriblandt hårdt arbejde og også viser, at man har lært af fejlene fra det første opgør. Det kunne jo også være så heldigt, at man måske tilmed bringer sig foran!

Reserverne skal vise sig klar

“Vi er naturligvis ikke jubelidioter på Fredensvang,” som Patrick Mortensen både konstaterede efter kampen i torsdags og igen på onsdagens pressemøde, men alligevel tænker man: hvorfor skal de ikke kunne levere noget på hjemmebanen?

Mod FCN var det skarpheden og heldet i de afgørende situationer og store defensive brølere, der var grundlaget for nederlaget. Netop defensiven skal der være styr på torsdag aften, hvor gaver af enhver karakter skal fjernes og så skal man holde stand fra starten.

Derudover skal Bech, Knudsen og Serra vise hvorfor det er AGF tror på dem. Især Serra mangler at komme i gang. Får han chancen fra start, kunne han passende vise nogle af de kvaliteter, som sportsdirektøren har omtalt så meget.

Også Magnus Knudsen skal til og vise noget. I sidste testkamp mod FCM var han fantastisk, men hverken mod Vejle hjemme eller i Brügge, viste han noget der overbeviste om, at han er afløseren for Kevin Yakob. Torsdag aften kunne passende være muligheden for at gøre dette.

De skylder dem selv det

Nu ved vi ikke hvordan AGF stiller op, da Rösler har forberedt omverdenen på nogle ændringer, men det kan sådan set også blive interessant at se, hvordan reserverne så går ind til kampen. Er bredden som AGF selv mener at den er, så der er spillere på bænken der kan tage over, når det på kræves – det får vi at se torsdag aften.

Ligemeget hvad, ville det være skønt at sluttede akt to af med, at kunne kigge på Bjørnebye og cheftræneren og konstatere, at AGF faktisk har gang i noget spændende. Det er hamrende ærgerligt at de trak den værst tænkelige modstander af dem alle, men at AGF hver gang viser at de kan og vil og på hjemmebanen, hvor de hersker, altid er klar på målet om at spille europæiske kampe.

Det skylder de fansene – det skylder de dem selv!