AGF bejler til svensk midtbanemand – men der er hård konkurrence
20-årige Otto Rosengren er en ombejlet herre, og ifølge Aftonbladet er både AGF, Viborg FF, Malmö samt en “unavngiven dansk storklub” nu interesserede i den unge midtbanespiller.
Mjällby AIF indtager niendepladsen i Allsvenskan, men på deres midtbane har de en mand, som tiltrækker sig stor interesse – også fra Aarhus.
Tipsbladet kunne for en måneds tid siden meddele, at han er i kikkerten hos AGF, Viborg og Malmö, men nu melder Aftonbladet, at en “unavngiven dansk storklub” også er interesserede i talentet.
Otto Rosengren har allerede nået 44 kampe for den blekingske fodboldklub og lavet fire assists. Derudover har han tre U21-landskampe og to mål for Sverige under bæltet. Hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af 2025.
– Det er stadig uvist, om MFF lykkes med sit rekrutteringskup vedrørende Rosengren, hvor de har konkurrence fra blandt andet en dansk topklub og et par klubber i Belgien og Holland, skriver Aftonbladet blandt andet.
Den unge svensker har primært gjort sig som central midtbanespiller. Her råder AGF over Mads Emil Madsen, Nicolai Poulsen, Kevin Yakob, Frederik Brandhof, Benjamin Hvidt, Zach Duncan og Mathias Sauer.
Et fun fact er, at Rosengren er holdkammerat med Uwe Röslers søn – Colin Rösler – og de to har spillet 13 kampe sammen, så måske er der en varm forbindelse at finde ad den vej.
Flere AGF Nyheder
-
Det Hviie landsholdsoverblik: 14 spillere fra Fredensvang skal afsted -
AGF’s Young Guns fik tre på stribe -
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps