Officielt: Alexander Munksgaard lejes ud til Aalesunds FK i Norge
Det er nu officielt at Alexander Munksgaard forlader AGF. Dog er der kun tale om en lejeaftale med norske Aalesunds FK.
Den blandt mange AGF-fans vellidte højreback, Alexander Munksgaard, skal spille resten af forårssæsonen i Norge. Der er dog i første omgang kun tale om en lejeaftale med den norske klub, Aalesunds FK. Det har AGF netop meldt ud onsdag aften.
– Alexander Munksgaard har ønsket at få nogle nye impulser i andre omgivelser og det er nu lykkes at finde en god mulighed i Norge, som Munksgaard har ønsket at eftersætte. Vi har gennem hele forløbet haft gode samtaler og en fin dialog, og jeg er glad for, at der nu er lavet en god løsning for Alexander. Alle i klubben ønsker ham alt det bedste for foråret og held og lykke i Norge, siger Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.
AGF’s fans har haft fornøjelsen af at følge Alexander Munksgaard i 105 kampe for De Hvide, hvor han altid har været garant for nådesløs fight. Tre mål er det også blevet til.
Nu skifter den 25-årige Munksgaard så til Aalesunds FK, hvor han bliver klubkammerat med tre tidligere AGF’ere i form af Alexander Juel Andersen, Kasper Lunding og Alexander Ammitzbøll.
Munksgaards kontrakt med AGF udløber d. 31. december 2023, og indtil videre vender han altså tilbage til Aarhus til sommer. Munksgaard har dog fået stillet i sigte, at han ikke indgår i AGF’s planer for fremtiden, hvorfor det også forventes at han skifter permanent til en anden klub til sommer.
Flere AGF Nyheder
-
AGF Social Run tager fanfællesskabet fra lægterne til løbeturen -
Nyt spil udviklet af fan: Kan du bygge De Hviies stærkeste hold nogensinde? -
AGF præsenterer årsrapport med millionunderskud for andet år i træk -
Jacob Nielsen: – Vi har ingen planer om at medvirke i flerklubsejerskabskonstellationer -
Callum McCowatt er faldet godt til i Aarhus: – Man kan virkelig mærke, hvor stor en klub det er -
AGF-fans får karantæne: Skjulte pyro i udhulede sko -
Det Hviie landsholdsoverblik: 14 spillere fra Fredensvang skal afsted -
AGF’s Young Guns fik tre på stribe -
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt