Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Frederik Emmery har lavet Månedens Mål


| Jonas Roulund |

For første gang nogensinde modtager Frederik Emmery hæderen for at have lavet Månedens Mål 3F Superligaen.

Der er scoret seks mål af AGF i oktober, og et af dem var så godt, at det er løbet med titlen som Månedens Mål i hele 3F Superligaen.

Frederik Emmerys scoring til 1-0 mod Viborg FF tager nemlig førstepladsen i afstemningen.

Den formstærke wingback sendte Ceres Park Vejlby i ekstase, da han på smukkeste vis sendte et vidunderligt langskud i kassen til 1-0 mod Viborg i 12. spillerunde.

Målet blev efterfølgende kåret til Rundens Mål, og nu løber det også med hæderen som månedens bedste af slagsen i 3F Superligaen.

Det var Emmerys anden sæsonscoring, og den 19-årige wingback har også lavet tre assists i indeværende sæson.

Det er første gang i sæsonen, at en AGF’er løber med Månedens Mål. Kevin Yakob er seneste AGF’er til at modtage hæderen, da han lavede Månedens Mål i marts – også imod Viborg FF.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle