Emmery: – Vi kan bide skeer med de bedste i ligaen
Frederik Emmery leverede endnu en forrygende indsats, da Viborg FF blev slået 2-1 på Ceres Park Vejlby, og den unge wingback glæder sig over, at De Hviie virker til at have fundet melodien igen efter en resultatmæssigt skuffende sæsonstart.
Snakken om den historisk dårlige sæsonstart af et mesterhold nogensinde er forstummet de seneste uger, efter De Hviies præstationer mod Sønderjyske, Gent, FCK, Egnatia og Viborg.
De forsvarende mestre har tilsyneladende fået rettet skuden op, lukket bedre af bagtil og fundet skarpheden frem på den sidste tredjedel, og en af de medvirkende til det, er 19-årige Frederik Emmery.
Han har gang i en stærk sæson for De Hviie, hvor det allerede er blevet til flere minutter på banen (1415) end i hele sidste sæson (833).
Med tre mål og fem assists fordelt i Superligaen, Champions League-kvalifikationen og Betano Pokalen har 39’eren da også gjort sig fortjent til en masse spilletid, og mod Viborg FF slog han til igen.
Denne gang med et vaskeægte kongemål, som af TV-eksperterne med det samme blev kåret til Rundens Mål – og måske endda sæsonens bedste.
Efter opgøret var Skødstrup-drengen da også godt tilfreds med indsatsen, og Emmery glæder sig over, at de positive vinde igen blæser over Fodbold-Aarhus:
– De sidste tre Superligakampe har været rigtig gode, og vi har fået vist niveauet fra sidste sæson. Vi viser, at vi kan bide skeer med de bedste i ligaen, så det er bare om at klø på, siger Frederik Emmery, som fik debut for De Hviie i maj 2024 og siden har spillet 58 kampe for Byens Hold med seks mål og 10 assists til følge.
– Vi ved godt, at starten af sæsonen ikke var god nok, men vi har altid vidst, hvor gode vi er, så det handler om at bygge på, og det giver lidt, at vi får lavet to mål, fortæller Emmery.
Sejren over Viborg betyder, at AGF er kravlet op på 8. pladsen i Superligaen med 12 point. AC Horsens indtager rækkens 6. plads med 16 point, og sigtekornet er indstillet på netop den position, da Mesterskabsslutspillet gerne skal nås. Der resterer 10 kampe i Grundspillet.
– Vi tænker bare på næste kamp. Det går den rigtige retning, så det er med at nyde, hvor godt det går lige nu, og så ved vi også, hvor hurtigt det kan gå den anden vej, så vi skal skubbe på, for vi ved, hvor gode vi er, og vi kan nemt være med i toppen, siger Emmery.
Næste opgave for AGF er i Betano Pokalen mod Roskilde onsdag aften, inden Brøndby IF tager imod AGF på søndag klokke 18 på Vestegnen.
-


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.Den oprindelige pris var: 149.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Tilføj til kurv -


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen: – Vi skal gøre det, vi er gode til -
Emmery: – Vi kan bide skeer med de bedste i ligaen -
Debat: AGF har handlet rigtigt og resolut -
Lyden AGF: Fansplid stjal fokus på Legendernes Dag -
Debat: Den nuværende aktive fanscene kan ikke bare erstattes -
AGF – Viborg FF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Erik Boyter: – Vi ønsker ikke at være årsag til en splittelse blandt AGF’s fans -
Arnstad efter AGF-sejr: – En virkelig god holdpræstation -
Samlet for Aarhus forklarer stemningsboykot -
AGF Fanclub Aarhus opfordrer til intensiveret dialog efter stemningsboykot