Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar


| Jonas Roulund |

AGF-staben har igen alle spillere til rådighed på træningsanlægget efter en historisk lang landsholdstermin. Det er dog ikke alle, der er klar til kamp.

De forsvarende danske mestre har været hårdt ramt af skader i denne sæson, hvilket nok har været medvirkende til, at titelforsvaret med det samme er blevet sat under markant pres – folk som Frederik Tingager, Nicolai Poulsen, Gift Links, Kevin Yakob, Eric Kahl, Mouhammade Camara, Oskar Haugstrup og Tomas Oli Kristjansson har alle døjet med skader, men nu lysner det for de fleste.

Udover Yakob, som er langtidsskadet, så er størstedelen af spillerne nemlig klar til igen at trække den hviie kamptrøje over hovedet, når Superligaen genoptages med en hjemmekamp mod Sønderjyske på mandag.

Dog må vi vente med at se Gift Links og Mouhammade Camara på banen.

Det fortalte cheftræner, Jakob Poulsen til Campo.dk efter dagens træning på Fredensvang:

– Han (Gift Links, red.) er vel den, der er længst væk lige nu sammen med Camara. Dog ikke så langt væk, at det først bliver efter nytår, fortæller Jakob Poulsen.

Jakob Poulsen skuffet efter nederlag til Randers.
Foto: Kronborgfotos

Links har senest optrådt for De Hviie i hjemmekampen mod SL Benfica den 27. august. Camara har været ude siden hjemmekampen mod FC Midtjylland den 2. september.

Frederik Emmery og Callum McCowatt vendte retur fra landsholdstjeneste med skader, men det forventes, at begge spillere er klar til kamp, når Sønderjyske gæster Ceres Park Vejlby mandag den 12. oktober klokken 19.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle