Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Jakob Poulsen: – Man kan bruge sådan en sejr her til meget


| Jonas Roulund |

AGF gik ganske ubesværet videre til 4. runde af Betano Pokalen, da BK Skjold blev slået 6-1 på Østerbro Stadion., hvilket glæder cheftræner Jakob Poulsen.

Det blev en kamp lige efter AGF-fansenes hoved, da Superligagutterne fra AGF besøgte Danmarksseriedrengene fra BK Skjold i går aftes i pokalturneringen.

Efter otte minutter bragte Mikael Anderson favoritterne i front, inden Bech fordoblede føringen kort før pause, og da Emmery først kom ind i 2. halvleg, så buldrede målene ind.

6-1 blev slutresultatet, hvilket sikrer avancement til næste runde, og det er noget, der glæder Jakob Poulsen:

– Pokalturneringen er vigtig. Der er to muligheder for at vinde en titel her i landet, at blive dansk mester eller vinde pokalturneringen. I min optik ville det være fuldstændig åndssvagt ikke at gå all in, han til Bold.dk.

Det var den første sejr i 42 dage til De Hviie, og følelsen af at vinde har været savnet – det har både spillere og trænere erkendt i perioden siden sejren over Sabah i begyndelsen af august.

– Man kan bruge sådan en sejr her til meget. Vi er videre i Pokalen, og det er vi relativt ubesværet. Det var dejligt, siger Jakob Poulsen.

Næste runde af Betano Pokalen spilles den 27. – 29. oktober 2026.

Der er lodtrækning til 4. runde kort efter, at opgøret mellem Vejle Boldklub og Brøndby IF er færdigspillet i aften.

AGF mod BK Skjold i Betano Pokalen.
Foto: KSDH.dk

Følgende hold er kvalificeret til 4. runde af Betano Pokalen 2026/2027:

Lyngby
FC Midtjylland
Nykøbing FC
Vanløse
FC Roskilde
Brabrand IF
Aarhus Fremad
AC Horsens
FC Nordsjælland
AB
AGF
Randers FC
F.C. København
OB
Vejle Boldklub/Brøndby IF

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle