Synstolkning øger inklusionen: – Selvom man er blind, kan man godt se det smukke i fodbold

Christian Bundgaard er på mange måder en typisk AGF-fan: Iklæder sig trøjen så ofte som muligt, følger alle hjemme- og udekampe på stadion eller i TV, har et stort netværk omkring De Hviie – og elsker at råbe og skrige, når bolden prikkes over stregen, og sejren kommer i hus.

Men noget adskiller ham nu alligevel fra størstedelen af gæsterne på Ceres Park Vejlby. Han er nemlig blind.

I dag arbejder han blandt andet for Dansk Blindesamfund, som i samarbejde med AGF, Andelskassen og Århus Stiftstidendes Fond har introduceret synstolkning på Ceres Park Vejlby.

– Dansk Blindesamfund arbejder med at gøre livet lettere for blinde og svagtsynede. En af de ting, vi arbejder på i den forbindelse, det er at gøre fritids- og kulturlivet mere tilgængeligt. Her kommer synstolkning ind i billedet, siger Christian.

Det gør det både lettere, sjovere og mere interessant for blinde og svagtsynede at følge Byens Hold. For følges, det skal de, som Christian fortæller:

– Selvom man er blind, kan man jo godt se det smukke i fodbold.

– Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor går du op i det, når du ikke kan se det? Men man kan jo læse og lytte og snakke om det, så der er mange af vores medlemmer, der går op i det, og vi er glade for, at klubberne tager det op. Det øger inklusionen og fællesskabet rigtig meget, fortæller Christian om synstolkningstiltaget.

Rent praktisk fungerer Audio Descriptive Commentary (ADC) således, at blinde og synshandicappede fans får mulighed for at følge AGF’s kampe på lige fod med alle andre ved, at kampene kommenteres af særligt uddannede kommentatorer. Man skal blot have udstyr bestående af en lille modtager og et headset udleveret i forbindelse med kampen.

– Det er rigtig fedt. Der er noget særligt ved at opleve sit eget hold på den måde, det må jeg sige. Det er virkelig godt, at vi har fået det op at køre, fortæller Christian.

– Synstolkning af fodbold er ret stort i udlandet. Så det her med at styrke muligheden for, at vi blinde og svagtsynede kan være en del af fællesskabet, det har jeg arbejdet en del med. Vi har snakket med AGF i nogle år og støttet projektet økonomisk, og nu er vi kommet godt fra land med ADC.

Herhjemme er Brøndby IF og AGF de første til at tilbyde synstolkning, mens FCK også er på vej til at lancere tilbuddet.

Fra Karup til København med AGF i hjertet

Christian voksede op i Karup, hvor mulighederne for fritidsaktiviteter var begrænset til en hal og nogle græsbaner. Derfor kastede han sig – ligesom alle andre drenge – over fodbolden med stor glæde. Desværre betød hans nedsatte synsevne, at karrieren måtte indstilles tidligt i barndomsårene, men interessen for det runde læder fortager sig aldrig:

– Fodbold har altid stået mig nært som barn i et miljø, hvor det kun var bolden, der talte ude på landet. Selvom jeg kun kunne se en lille smule på banen, så var jeg med, men efterhånden som vi blev ældre, så måtte jeg stoppe, og mit syn forsvandt helt, forklarer han.

Selvom Christian er fra Midtjylland, så er der ingen tvivl i hans fodboldhjerte: AGF er hans klub, og tilhørsforholdet startede helt tilbage i 1979.

– Vi var som børn en tur til Aarhus med fodboldklubben, hvor vi var inde og se Botanisk Have og inde på stadion. Det var fascinerende at komme ind på det her store stadion. Dengang var AGF jo ret meget fremme, så når man er barn, så har det jo også noget at sige, hvilke hold, der klarer sig godt, så en tur til Aarhus og AGF’s præstationer gjorde udslaget, fortæller han.

Siden har han været på stadion massevis af gange, og det sker oftest i selskab med gode kammerater, der hjælper ham med at forklare, hvad der foregår på grønsværen.

– Jeg har normalt altid venner med, for det der med at finde rundt på et stadion, det kan godt være lidt tricky. Hvor er indgang A, B og C, hvor er række syv og sæde 14? Og så synes jeg jo også, at fodbold opleves bedst sammen med andre. Der er noget forrygende ved at fejre fodboldens momenter sammen og noget terapeutisk ved at gå ned ad Stadion Allé med andre, når De Hviie en sjælden gang imellem taber, fortæller Christian, som beskriver sine indre billeder af kampene således: