Skip to main content



Foto: KSDH.dk

FC Nordsjælland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller


| David Hjortnæs |

AGF stod søndag aften over for en svær udebanekamp i Farum mod FC Nordsjælland, hvor man skulle forsøge at jagte sæsonens første sejr i Superligaen. Desværre måtte De Hviie rejse hjem til Jylland tomhændet. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller. 

Det lignede længe et fornuftigt uafgjort resultat på kunstgræsbanen i Farum, indtil Alexander Lind prikkede bolden ind til 1-0 efter 76 minutters spil. AGF satte alle sejl ind for at få en udligning, men glippede, da efter et boldtab i FC Nordsjællands felt kunne Justin Janssen lægge en lang bold op til Hjalte Boe Rasmussen, som uden problemer kunne sparke bolden i tomt mål til 2-0.

I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans er der traditionen tro blevet stemt om kampens spiller fra De Hviee. Her blev det den islandske debutant Daniel Grétarsson, som stensikkert løber med titlen som MOTM med hele 83 procent af stemmerne.

Kristian Arnstad tager andenpladsen med 7 procent af stemmerne, mens Frederik Emmery tager tredjepladsen med 2 procent.

Daniel Gretarsson er ny mand i AGF.
Foto: AGF.dk

De mest iøjnefaldende præstationer

Daniel Grétarsson spillede en glimrende kamp i sin debut for De Hviee. AGF har savnet en spiller med lederegenskaber, efter at Frederik Tingager har været ude med skade. Den spiller har vi fået i Daniel Grétarsson, som under kampen udviste ro og erfaring som kan være en nøglekvalitet med henblik på de unge. Han lavede ikke hastebeslutninger eller stressaktioner, som var med til at holde FC Nordsjælland fra fadet i store dele af kampen.

Kristian Arnstad spillede en fornuftig kamp, hvor han prøvede at diktere spillet. I momenter havde han offensiv kvalitet, men afslutningerne var ikke inden for rammen. Kristian Arnstad er altid et fornuftigt alternativ til en 8’er-position, men ville altid være farligst, når han ligger på en af 10’er-positionerne og kan udfolde sine offensive kvaliteter.

Frederik Emmery prøvede at udfordre Peter Ankersen og Runar Norheim, som han forholdsvis ingen bekymringer havde med, men undervejs i kampen, ændrede FC Nordsjælland taktik og Juho Lähteenmäki blev sat over for Emmery. Emmery havde det svært med at trække ind i banen, som ellers er en af hans specialiteter, da Lähteenmäki og Justin Janssen ville trække ned og lukke for hullet til Emmery.

Den mindre iøjnefaldende præstation

Eric Kahl spillede ikke en opløftende kamp, inden han imod slutningen af 1. halvleg måtte udgå fra kampen. Havde det svært med det pres, FC Nordsjælland kom med og lavede mange uprovokerede fejl, som førte til farlige omstillinger.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle