FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter
Et opgør mellem ligaens mest formstærke mandskab og de forsvarende danske mestre skulle søndag aften udfolde sig på plastictæppet i Farum. Kunne De Hviie levere en statement-sejr, som for alvor kunne give tro på tingene?
Det har været en hård sæsonstart for De Hviie, som efter syv runder endnu havde deres første sejr til gode i Superligaen, og søndag aften stod Jakob Poulsens hårdt prøvede mandskab så overfor FC Nordsjælland, der gik ind til opgøret med en imponerence målscorer på 11-6 og en række flotte præstationer i bagagen.
En sejr til De Hviie på det frygtede plastictæppe i Farum ville virkelig vise, at AGF stadig kan regnes blandt topklubberne i landet – men frygten for en fodboldlektion lurede blandt de fleste fremmødte denne søndag…

Kampens forløb
De første 10 minutter gik faktisk med AGF relativt meget på bolden, og Janni Serra blev første mand til at forsøge sig efter et indlæg. Hovedstødet gik dog forbi mål, men dejligt at se udeholdet gå opportunistisk til værks på et underlag, som ikke ligefrem er elsket af de fleste, der ikke kommer fra enten Nordsjælland eller Søhøjlandet…
Kort efter var der drama på drengen, da Norheim stangede Knudsen i brystet med albuen – VAR kom på banen, men forseelsen blev af uransagelige årsager blot takseret til et gult kort.
Ellers gik halvlegen i et temmelig låst format, hvor begge mandskaber var dygtige til at lukke ned for hinanden, og chancerne som følge heraf var få.
FCN var farligst, når restforsvaret – særligt den defensive midtbane – ikke var på plads, og en mand som Alexander Lind kunne buldre afsted fremad – men forsvaret med Gretarsson i midten fik heldigvis lukket fint af. I den modsatte ende var det – som altid – særligt Emmery, der kunne skabe tingene og komme til både indlæg og afslutninger, uden at det dog for alvor blev farligt.
Farligt blev det alligevel efter 35 minutter, da Arnstad modtog bolden midt for hjemmeholdets feltbue og afsluttede snert forbi kassen. Positive takter fra de dejlige hviie mandfolk!
Kort før pause kom så lidt malurt i bægeret, da Eric Kahl måtte lade sig udskifte med Jacob Andersen grundet en skade i højre baglår. Dermed skulle endnu en helt ny forsvarskonstellation stå sin prøve.

2. halvleg
Kampbilledet ændrede sig markant efter pausen, hvor begge mandskaber tilsyneladende havde ændret strategi, og vi fik chancer i en lind strøm i begge ender.
Størst ved Janni Serra, der modtog bolden lige foran mål fra en knoklende McCowatt. Kuglen blev desværre i to omgange pareret af FCN-forsvarsspillere, som klumpede sammen i det lille felt for at forhindre endnu en ligascoring af tyskeren.
Prince Amoako høvlede derefter bolden på Hedenstads stolpe, inden Jørgensen sendte en afslutning forbi Hansens mål i den modsatte ende. Okay, så var vi da godt i gang igen!

Nu gik det lige så godt, men pludselig blev Hjalte Boe Rasmussen sendt i dybden til en farlig løbeduel med Luka Callø. Mads Hedenstad kom flot ud og tacklede, men ramte i samme omgang bolden med armen – heldigvis blev det vurderet, at det var uforsætligt, og efter et nervepirrende VAR-tjek kunne spillet fortsætte med alle mand på banen.
De følgende minutter var hjemmeholdet farligst, og særligt Juho Lähteenmäki voldte AGF-defensiven problemer med sit hurtige antrit og træk ind i banen. Det resulterede blandt andet i en særdeles farlig situation efter 70 minutter, da bolden hoppede og dansede inde foran Hedenstads målstreg – men heldigvis også blev sparket godt og grundigt væk til sidst.
Efter en periode med hjemmeholdet som bedste hold, gik det så galt for De Hviie. Janssen smed en lang bold afsted nede fra forsvaret til Lähteenmäki, der hurtigt sendte bolden fladt ind til Alexander Lind. Han gled ind i bolden og scorede til 1-0. En situation, hvor både Callø og Rösler ikke så alt for godt ud… Og dermed endnu en kamp uden clean sheet – hvilket efterhånden er blevet normalen for De Hviie, som endnu har til gode at holde nullet i denne sæson.
Selvom De Hviie forsøgte at gå højt på det boldsikre Farum-mandskab i slutminutterne, så lykkedes det ikke at udligne, og til allersidst var Mads Hedenstad gået med op for at hjælpe med en scoring i forbindelse med et hjørnespark – det blev dog afvist, og så spurtede Hjalte Boe Rasmussen fra Magnus Knudsen og trillede bolden i mål til slutresultatet 2-0.
Dermed kan Jakob Poulsen og co. se ind i endnu en uge under nedrykningsstregen i Superligaen.

Hvad vi lærte
Gretarsson er en tiltrængt forstærkning. AGF’s defensiv har været udfordret i sæsonens indledende kampe i fraværet af Tingager, og Gretarssons rutine og lederskab er tiltrængt. Fin debut af den 30-årige islænding.
Kampfakta:
Spillested: Right to Dream Park, Idrætsvænget 2, 3520 Farum.
Tilskuertal: Opdateres…
Resultat: 2-0
76: Alexander Lind (FCN)
90+7: Hjalte Boe Rasmussen (FCN)
Gult kort: Runar Norheim (FCN), Kristian Arnstad (AGF), Alexander Lind (FCN), Magnus Knudsen (AGF).
Opstillinger:
FC Nordsjælland (3-4-3): Hansen – Markmann, Nelsson, Ankersen – Norheim, Brink (59: Heyde), Janssen, Lahteenmaki – Adel (59: Rasmussen), Lind, Amoako (77: Berthelsen).
AGF (3-4-2-1): Hedenstad – Kahl (41: Kahl), Gretarsson, Rösler – Emmery (77: Anderson), Knudsen, Arnstad, Carstensen (60: Callø) – Jørgensen, McCowatt (77: Bogere) – Serra (60: Bech).
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
176.00kr. Tilføj til kurv -


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Vi vidste, det ville blive en hård kamp -
FC Nordsjælland – AGF: Nedturen fortsætter -
AGF-truppen mod FCN: Fuld fart i Farum! -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: – Vi kommer med 120 i timen -
Flyv med AGF Fanclub Aarhus til Conference League-brag mod Brann -
James Bogere udtaget til Ugandas kommende AFCON-kvalifikationskampe -
FC Nordsjælland – AGF optakt: Tilbage på sporet -
Serra før FCN: – Vi skal vise karakter -
Camara rykkes permanent op i AGF’s førsteholdstrup -
AGF har indberettet racistiske tilråb mod Mikael Anderson