James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv
Det 18-årige angribertalent James Bogere stjal onsdag aften rampelyset i Randers, da han med to scoringer var den helt store talisman i AGF’s vigtige 2-1-sejr over Sabah FK. Dermed kan aarhusianerne tage et fint udgangspunkt med til tirsdagens returopgør i Aserbajdsjan.
James Bogere fik onsdag aften igen chancen i startopstillingen, og det må man sige, at han udnyttede til fulde. To verdensklassemål blev stærkt medvirkende til, at AGF kunne tage et godt resultat med til returopgøret mod Sabah FK.
Det var derfor også en lykkelig ung ugander, der efter kampen talte med KSDH og resten af pressen onsdag aften.
– Jeg er glad. Fansene var der virkelig for os i dag, og det var de hele vejen. Sejren i dag betyder virkelig meget for holdet og for fansene. Jeg nyder øjeblikket lige nu, men jeg ved, at det ikke er ovre endnu. Vi skal være klar igen, og det er godt for mine ben, at der er et par dages pause nu.

– Jeg har altid haft troen på mig selv
Selvom det for mange nok kom som en overraskelse, at James Bogere onsdag aften skulle stjæle rampelyset i Randers, er han ikke selv overrasket. Den unge angriber har stor selvtillid og tro på egne evner.
– Jeg har altid haft troen på mig selv. Selvfølgelig betyder det noget at score mål, og det giver selvtillid, men jeg har i årevis troet på, at jeg kunne gøre det.
Når man som ung spiller leverer sit livs kamp, plejer telefonen at være fyldt med lykønskninger. Det erkender James Bogere også, da han bliver spurgt, om han har modtaget mange beskeder fra venner og familie.
– Jeg er ikke typen, der hele tiden er på telefonen, så jeg har faktisk ikke tjekket endnu, om jeg har fået nogle beskeder. Men mine holdkammerater har rost min præstation, og det var en virkelig vigtig sejr, vi fik i dag.
– Jeg skal holde fokus, for der er mere i vente, siger James Bogere med stor selvtillid efter kampen.

En drøm at score i Champions League
Det er de færreste 18-årige, der scorer to mål i en vigtig kvalifikationskamp til verdens største klubturnering. Det er også noget, James Bogere næsten ikke turde drømme om.
– Jeg har set mange hold spille Champions League derhjemme, siden jeg var lille. Det har været en drøm at spille Champions League en dag, og hvis det sker, vil det være en drøm, der går i opfyldelse. Men det handler om at arbejde hårdt og være ydmyg. Det er det vigtigste.

El Cambio ser med
AGF hentede i februar James Bogere til Danmark fra det danskejede akademi El Cambio i Uganda. Derfor betyder det også ekstra meget for den unge angriber, at han kan vise, at det er muligt at slå igennem på den store scene, når man kommer fra akademiet, som siden 2024 har samarbejdet med AGF.
– Det betyder selvfølgelig meget for mig, at de ser med. Det er en stor motivation for mig at arbejde hårdt, fordi der er en masse børn, som følger med. Det giver mig virkelig stor motivation til at blive ved.
AGF sidder over i denne Superliga-runde, og næste kamp er derfor returopgøret mod Sabah FK tirsdag den 11. august klokken 18 dansk tid.
-
Tilbud!


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr.Den oprindelige pris var: 229.00kr..149.00kr.Den aktuelle pris er: 149.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

UdsolgtKSDH Logo T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Hedenstad efter AGF-sejr: – Et godt udgangspunkt -
Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte -
James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv -
Lyden AGF med info om Sabah-tur, Colin Rösler og evaluering af sejren i Randers -
Colin Rösler: – Noget, jeg vil huske i rigtig lang tid -
Særtog til AGF-fans med nye afgangstider -
AGF – Sabah FK: Bom, Bom Bogere! -
Aftenens kamp er udsat -
Medie: AGF viser interesse for Gretarsson -
Dagens kamptrup: Skadesramte profiler er tilbage