De Hviie indtog Vestegnen: To sejre og en sen U17-redning
Det lykkedes både U-15, U-17 og U-19 at få point på Vestegnen. U-15 og U-19 fik en sejr, mens U-17 fik en uafgjort.
U-19, som ellers har haft en rigtig god periode de seneste måneder, har haft det lidt svært, da de i sidste uge fik et nederlag mod Sønderjyske på Fredensvang og røg ud til Horsens i pokalen.
U-19 vendte dog stærkt tilbage med en 2-0-sejr på Vestegnen, hvor James Bogere og William Thomsen var målscorere.
16 timer før James Bogere kom på måltavlen mod Brøndby, fik han sin superligadebut mod FC Nordsjælland. Det blev desværre ikke til en scoring i debuten, men i U19 Ligaen fortsætter han med at levere mål.
Kampfakta: Brøndby IF U19 – AGF U19
Spillested: Brøndby Stadion 2605 Brøndby
Spilletidspunkt: Lørdag 11. April 2026
Resultat: 0-2
Mål:
8: James Bogere (AGF)
80: William Thomsen (AGF)
Gult kort: Mathias Schou (Brøndby), Liam Almajid Eggert (AGF), William Thomsen (AGF)
Efter sejren over Brøndby ligger de unge aarhusianere på sjettepladsen, og der er kun ét point op til Brøndby, som ligger på tredjepladsen. U19 møder førstepladsen i FCN på lørdag. Det bliver en svær kamp for de unge aarhusianere, men forhåbentligt kan de overraske.

Sen U17-udligning sikrer point – U15 tager sikker sejr
AGF U17 spillede 2-2 mod Brøndby IF i en dramatisk kamp i U17 Ligaen. De Hviie fik en drømmestart, da Johan Mejer allerede efter tre minutter bragte aarhusianerne foran 1-0. Brøndby svarede dog hurtigt igen og udlignede efter 17 minutter.
Kort før pausen, efter 40 minutter, bragte Brøndby sig foran 2-1. I anden halvleg pressede AGF på for en udligning, og kampen ændrede karakter, da Brøndby fik en mand udvist efter 70 minutter, og dybt inde i overtiden, efter 95 minutter, dukkede Tristan Theilade Thomsen op og sikrede 2-2 med sit udlignende mål.
Med det ene point ligger aarhusianerne U17 nu nummer 3 i U17 Ligaen med 37 point. Næste opgave for AGF er en svær udekamp mod FC Nordsjælland.
U15 vandt 2-0 over Brøndby IF. Anton Lauritzen bragte aarhusianerne foran 1-0 lige før pausen efter 43 minutter. I anden halvleg gjorde Tobias Frederiksen det til 2-0 efter 54 minutter. Med sejren ligger U15 nu nummer 9 med 26 point efter 18 kampe. Næste kamp er mod Farum Boldklub.
Flere AGF Nyheder
-
KSDH erfarer: Gifty ude med skade før CL-opgør -
Lyden AGF varmer op til Miraklet i Poznan -
Links om forlængelse: – Sætter stor pris på klubbens tillid -
Gift Links forlænger med AGF -
Nyttig information til alle medrejsende i Poznan -
Lech Poznan – AGF optakt: Mirakelmagerne skal på jagt -
Anderson efter Superliga comeback: – Vi er bedre end Brøndby -
AGF – Brøndby IF: Titelforsvaret blev indledt uden fuld gevinst -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Yakob og Solbakken fraværende -
Reportage: Drømmen om CL bristede i Randers!