Tre mand er fortsat ude med skadesproblemer i AGF
AGF måtte i sidste uges testkamp mod Silkeborg se tre spillere forlade banen med skader, og to af dem er fortsat ukampdygtige.
En pause fra Superligaen betyder ofte mulighed for at få spillere tilbage fra skader, give kampminutter i testkampe til dem, der har brug for det – og at restituere truppen, så man står skarpt til genoptagelsen af de pointgivende kampe.
Sådan er det desværre ikke gået for AGF i denne omgang.
Stefen Tchamche, Markus Solbakken og Nicolai Poulsen måtte nemlig alle forlade banen i sidste uges testkamp mod Silkeborg IF med skader, og to af dem er fortsat ukampdygtige.
Det drejer sig om Stefen Tchamche og Markus Solbakken.

Førstnævnte fik et ordentligt skrald i kampen mod SIF og måtte støttes fra banen, mens Markus Solbakken udgik efter 18 minutters spil med problemer med synsnerven.
Ved fredagens åbne træning var både Solbakken, Tchamche, Poulsen, Haugstrup og Carstensen fraværende, og cheftræneren gav efterfølgende en lidt nedslående melding:
– Jeg tror ikke, vi skal forvente at se Markus så meget i aktion, desværre. Tchamche kommer til at være ude i en periode, og så må vi se, hvor lang den er. Man kan jo sige, at sæsonen ikke er så lang, desværre, siger Jakob Poulsen til Campo.dk.
Haugstrup sad over grundet sygdom, mens Carstensen og Poulsen meldes ude med mindre skavanker, der forventes at være løs inden mandagens kamp mod Viborg FF.
Kampen spilles på Energi Viborg Arena klokken 18 mandag den 6. april.
Flere AGF Nyheder
-
Reportage: James Bogere satte i gang i festen fra starten mod Sabah -
Hedenstad efter AGF-sejr: – Et godt udgangspunkt -
Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte -
James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv -
Lyden AGF med info om Sabah-tur, Colin Rösler og evaluering af sejren i Randers -
Colin Rösler: – Noget, jeg vil huske i rigtig lang tid -
Særtog til AGF-fans med nye afgangstider -
AGF – Sabah FK: Bom, Bom Bogere! -
Aftenens kamp er udsat -
Medie: AGF viser interesse for Gretarsson