Jakob Poulsen: – Vi har de muligheder, der skal til
AGF’s cheftræner er ikke helt tilfreds med effektiviteten efter dagens remis mod FC Fredericia.
1-1 blev resultatet af dagens anstrengelser mellem FC Fredericia og AGF, og dermed må sidstnævnte med stor sandsynlighed se forspringet til ligakonkurrenterne fra FC Midtjylland mindskes til to point, når Superligarunden er færdigspillet.
Dagens opgør blev besværliggjort af en lidt dårlig bane samt et hurtigt mål af hjemmeholdet, og cheftræneren var efterfølgende ærgerlig over, at De Hviie ikke fik udnyttet de chancer, der trods alt kom for at hente alle tre point med hjem til Aarhus.
– Banen var lidt svært at spille på, men det er årstiden, og det er sådan det er. Men derfra synes jeg, vi spillede, som vi skulle. Vi fik lagt trykket og skabte okay med chancer, men der manglede lidt kvalitet på vores indlæg og de gange, hvor den så var der, så manglede vi noget kvalitet på afslutningen, forklarer Jakob Poulsen til Viaplay.
Det blev i alt til 19 afslutninger og 11 hjørnespark til gæsterne i dag, men det var altså ikke nok til at hente en sejr i trekantsområdet.
– Jeg er ikke tilfreds med, at vi ikke får scoret, men jeg synes, vi har de muligheder der skal til. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde lavet nogle større chancer, end vi gjorte. Men det er svært, når de står så kompakt, som de gør, siger AGF-træneren.
Han forholdt sig i samme omgang til situationen i Superligaen generelt, hvor to tabte point i Fredericia kan få fatal betydning, når FC Midtjylland jagter førstepladsen.
– Der vil altid være kampe, hvor det ikke lykkes, men vi fortsætter. Vi spillede rigtig godt mod OB, en fin halvleg i dag og en fin kamp mod FC Midtjylland, så vi kører bare på, og så må vi se, hvor langt det rækker, når det hele skal gøres op i maj, siger Jakob Poulsen.
Næste opgave for AGF er næste søndag, hvor Viborg FF gæster Ceres Park Vejlby.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
AGF og FCK straffes af UEFA med store bøder for pyro -
Kom til medejerbar og støt foreningen “AGF er ikke som de andre” -
Japansk AGF-fan på besøg: – Passionen omkring klubben er noget helt specielt -
Riemer overvejer at indkalde Emmery til A-landsholdet -
Helmig spiller den første koncert på det nye stadion i Kongelunden -
AGF Social Run tager fanfællesskabet fra lægterne til løbeturen -
Nyt spil udviklet af fan: Kan du bygge De Hviies stærkeste hold nogensinde? -
AGF præsenterer årsrapport med millionunderskud for andet år i træk -
Jacob Nielsen: – Vi har ingen planer om at medvirke i flerklubsejerskabskonstellationer -
Callum McCowatt er faldet godt til i Aarhus: – Man kan virkelig mærke, hvor stor en klub det er