Brian Steen Nielsen: – Hverken Tobias eller jeg har sagt ja til noget som helst
Tobias Bechs agent, gode gamle Brian Steen Nielsen, dementerer lørdag Tipsbladets postulat om, at Tobias Bech havde takket ja til et tilbud fra FC Midtjylland.
Tobias Bech har været en af de helt store oplevelser i efteråret. Ikke bare i AGF, men i Superligaen som helhed.
Med 10 mål indtil videre i Superliga-sæsonen er Tobias Bech på andenpladsen på topscorerlisten, kun overgået af FC Midtjyllands Franculino.
Superliga-topscoreren fra Herning/Ikast er skadet i øjeblikket, og kommer sandsynligvis ikke i aktion for Ulvene lige foreløbigt.
Af den grund har FC Midtjylland været aktive i markedet for at forstærke offensiven, blandt andet ved angiveligt at snuppe Mikael Uhre for næsen af AGF.
Men her stoppede FC Midtjyllands pengestærke bagmænd angiveligt ikke deres forsøg på at spænde ben for AGF’s guldjagt.
FCM lagde iflg. flere medier også et stort bud på 37,5 mio. kr. ind på AGF’s Tobias Bech i et forsøg på at forstærke sin offensiv og samtidig spænde ben for De Hviie i guldkampen.
Men AGF takkede efter alt at dømme “nej tak” til Ulvenes tilnærmelser, og så skulle den sag være lukket. Nice try, Steinlein.

Men i dag mener Tipsbladet at kunne afsløre, at Tobias Bech angiveligt skulle have sagt “ja tak” til FC Midtjyllands tilbud, og at det kun var AGF’s ledelse – med C.V. i spidsen – som forhindrede en choktransfer mellem de to tophold.
Nu tager Tobias Bechs agent, den gode gamle AGF-kriger Brian Steen Nielsen – bladet fra munden og dementerer rygtet:
– Hverken Tobias eller jeg har sagt ja til noget som helst, siger Brian Steen til bold.dk og fortsætter:
– Vi har sammen med AGF haft en klar plan om at fortsætte succesen sammen frem til sommeren 2026, og den er der ikke blevet ændret på – heller ikke i det seneste transfervindue.
– Tobias elsker at være i AGF, og det gør ham både irriteret og ked af det at skulle læse det, som står beskrevet i Tipsbladet, siger Brian Steen Nielsen.
AGF har kontrakt med Tobias Bech til sommeren 2028 – hvis vi kan holde på den målfarlige venstrebensskytte så længe.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026 -
AGF – OB optakt: Nu skal første Superliga-sejr i hus -
AGF udlejer Ekemini Ime -
Udsolgt til hjemmekampen mod OB -
S.L. Benfica – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Mads Hedenstad: – Den største kamp, jeg har spillet