Solbakken om skiftet til AGF: – Det virker som en fantastisk klub
25-årige Markus Solbakken er klar til at tørne ud for AGF efter skiftet fra Sparta Prag, og nordmanden glæder sig til at komme i kamp for De Hviie.
Carsten V. Jensen har hentet forstærkning til AGF’s midtbane sent i sommerens transfervindue, og valget er faldet på Ståle Solbakkens søn, Markus.
Han tiltræder i AGF med øjeblikkelig virkning, og nordmanden ser frem til tiden i Aarhus.
– Jeg er meget glad i dag – AGF er det rigtige sted for mig i min karriere. Jeg har boet mange år i Danmark og ved, at AGF er en klub med en god historie og som har taget gode skridt de senere år. Det er klub som jeg er stolt over nu at skulle repræsentere, siger han til AGF.dk.

Grundet årene med faderen Ståle Solbakken som træner i FCK har Markus Solbakken et stort kendskab til Danmark – og selvom han nok kender København bedre end Aarhus, så er AGF bestemt ikke gået under radaren.
– Jeg har set meget dansk fodbold og ved, at AGF har en flot opbakning fra tilhængerne, og det virker som en fantastisk klub. Så jeg sikker på, det bliver nogle gode år og nogle gode oplevelser, som jeg glæder jeg mig meget til, siger Solbakken.
Læs også: CV om Solbakken: – Det er en kapacitet, vi får til klubben
Han var i foråret udlejet fra Sparta Prag til Pisa og har også tidligere optrådt for HamKam, Stabæk og Viking.
Flere AGF Nyheder
-
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd -
Legendernes Dag venter den 25. oktober -
Nicolai Poulsen på vej retur: – Det er meget positivt -
Emmery forlader landsholdslejren på grund af skade -
Lyden AGF i landsholdsterminen