Uwe Rösler: – Vi spillede for langsomt i 1. halvleg
Uwe Rösler var ikke tilfreds med det samlede billede, da AGF i dag spillede 1-1 med Viborg FF på Ceres Park Vejlby.
Et enkelt point blev sikret, og dermed er AGF nu kvalificeret til denne sæsons Mesterskabsspil efter have fået 1-1 mod Viborg FF i dagens hjemmekamp.
Mange havde nu nok sat næsen op efter mere, og cheftræner Uwe Rösler var da heller ikke helt tilfreds, da han mødte KSDH.dk og den øvrige skrivende presse efter kampen.
– Vi skulle have spillet hele kampen, som vi sluttede, siger han.
– Vi spillede for langsomt i 1. halvleg. I kunne høre mig stå og råbe den første halve time, at de skulle spille hurtigere, men vi spillede langsomt og uden kreativitet.

– Vi skabte alligevel chancer, som kunne have givet mål. Men vores spil var ikke flydende. Det blev mere flydende efter udskiftningerne, forklarer Rösler, som satte Beijmo, Badji og Kahl ind efter en time. Power erstattede Mølgaard efter 75 minutter, og Tobias Bach kom ind i stedet for Links efter 89 minutters spil.
– Max Powers pasninger kan splitte modstanderne linjer, og det manglede vi før pausen. Vi var for forudsigelige, fortæller Rösler, som dog glædede sig over, at man fandt de gode takter efter pausen, som med lidt mere held havde givet mål og sejr.

Anderson på wingback – derfor!
Mikael Anderson har tidligere udtalt, at han ikke er meget for at spille wingback i Uwe Röslers system, men han var nu alligevel placeret på højresiden i dag.
Det, selvom det normale førstevalg til positionen, Felix Beijmo, var helt fit og klar.
– Vi ønskede at have en hurtig en-versus-en spiller overfor deres back, og det lykkedes. Han scorede og var en del af mange gode ting.
– Mikael Anderson torturerede deres back. Kampens spiller. Han var virkelig god, siger cheftræneren.

AGF er fortsat nummer tre i ligaen efter dagens remis. Der er seks point op til FCM på førstepladsen.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen: – Vi skal nok komme i top 6 -
Tingager: – Det var bare en af de dage -
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Frederik Emmery har lavet Månedens Mål -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre -
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller -
Poulsen før BIF: – Vi er et godt sted