Billetsalget til den første Superligakamp i Vejlby åbner på mandag
Der er stor interesse for at opleve AGF’s første kamp på Ceres Park Vejlby, der spilles den 23. februar mod AaB. Billetsalget til kampen åbner mandag den 10. februar.
AGF’s midlertidige hjemmebane i Vejlby får premiere i Superligasammenhæng den 23. februar, hvor ligaens aktuelle 9. plads – oprykkerne fra AaB – gæster Aarhus.
Et opgør, som mange gerne vil opleve, og hvis du er blandt dem, som vil ud og se det nye stadion i aktion, så skal du sidde klar på mandag den 10. februar. Her åbner billetsalget nemlig for billetabonnenter, hvorefter Play+-kunder får adgang. Såfremt der ikke er udsolgt derefter, vil de resterende billetter blive sat til salg som løssalg.
Prioriteret adgang til billetsalget:
Mandag den 10. februar kl. 12.00: Adgang for abonnenter.
Onsdag den 12. februar kl. 12.00: Adgang for Play+-abonnenter og brugere med en AGF-score på 100 og derover.
Torsdag den 13. februar kl. 12.00: Adgang for resterende AGF-fans.
Der er i alt plads til 12.000 fans på Ceres Park Vejlby. Heraf er 1000 pladser forbeholdt udefans, mens 2700 er allokeret til stemningsafsnittet.
Du kan få indblik i billetsystemet og det nye stadion i Lyden AGF’s interview med marketingdirektør, Asger Munkholm lige her:
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind