NRK erfarer: Kristoffer Klaesson på vej til norsk fodbold
Kristoffer Klaesson kom til AGF på en et-årig aftale tilbage i september, men nu ser det allerede ud til, at nordmanden er på vej videre.
24-årige Kristoffer Klaesson har blot spillet en enkelt kamp siden ankomsten til AGF i sommerens transfervindue, og med tilgangen af Carsten V. Jensen som ny fodbolddirektør, ser det nu ud til, at tiden på Fredensvang rinder ud.
Målmanden rygtes nemlig til norsk fodbold, hvor Viking, der sluttede på Eliteseriens tredjeplads i 2024, ifølge NRK står klar med en permanent kontrakt.
Skiftet skulle være lige på trapperne og gå igennem inden for få dage, ifølge det norske nyhedsmedie.
Klaesson har spillet 20 kampe for det norske U21-landshold og har tidligere været på kontrakt hos Vålerenga, Leeds og polske Raków Częstochowa.
Læs også: Leeds-reporter om Klaesson: – Udviklingen gik i stå
Viking råder i forvejen over tre målmænd: 20-årige Magnus Rugland Ree, 33-årige Arild Østbø og 18-årige Aksel Bergsvik. 28-årige Jacob Storevik har netop afsluttet sit lejeophold i klubben og er retur i Vålerenga.

Nu ser det altså ud til, at turen går videre for Klaesson, og spørgsmålet er, om CV’s første eventuelle salg betyder, at Leopold Wahlstedt er blevet klar til at konkurrere med Jesper Hansen og Jonathan Hutters om spilletiden i Aarhus. Målmandstruppen i AGF trænes af András Gángó.
Flere AGF Nyheder
-
Lyden AGF: Hvor realistisk er top 6 for De Hviie? -
Jakob Poulsen: – Vi skal nok komme i top 6 -
Tingager: – Det var bare en af de dage -
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Frederik Emmery har lavet Månedens Mål -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre -
Vær med til at skabe et AGF-fan hold i Uganda -
AGF forlænger kontrakt med ung kantspiller