3F Superligaen er klar med ny kampbold
En ny officiel kampbold kommer til at præge billedet, når 3F Superligaen fløjtes i gang igen til februar, og SELECT har nu offentliggjort designet, der skal bruges i resten af Grundspillet samt i Kvalifikationsspillet i foråret.
Det blev Patrick Mortensen, der indledte 2024 rent målmæssigt for AGF og sendte sidste års officielle kampbold i netmaskerne for første gang, men nu har SELECT produceret en ny en af slagsen, og dermed kan kapløbet for at blive den første målscorer med den nye bold begynde.
– Den nye BRILLANT SUPER UZ kommer i nye farver, der sikrer, at den altid er synlig for både spillere og tilskuere, skriver 3F Superligaen om bolden.
– Bolden er lavet af et nyt syntetisk lædermateriale, hvor op til 43% er genbrugt fra PET-flasker og 6% er biobaserede materialer, der stammer fra den ikke-spiselige del af majs. En 3D-diamantstruktur på boldens overflade sikrer en stabil flyvning, optimeret friktion mellem bold og støvle for bedre boldkontrol og det bedste greb for målmænd.
– De 32 boldpaneler er svejset sammen ved brug af ultralydsbølger, hvilket gør at bolden absorberer mindre vand og bevarer den oprindelige vægt. Under overfladen er en nyudviklet foring, lavet af en 2+3 mm eksklusiv skumpolstring, sammen med en frit-hængende latexblære med et integreret balancepunkt overfor ventilen. Synergien mellem det ydre materiale og det underliggende skum giver bolden en let og behagelig blødhed.
Forårssæsonen sparkes i gang den 14. februar, men AGF skal dog først i kamp den 16. februar, når Sønderjyske tager imod De Hviie klokken 16 på Sydbank Park.
Flere AGF Nyheder
-
Udebaneafsnittet udsolgt til ACH – AGF -
Officielt: AGF sælger Jensen-Abbew -
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller