Uwe Rösler: – Jeg er så glad for at være en del af den her fodboldklub
AGF “bankede” Brøndby 1-0 mandag aften foran et stort set udsolgt Ceres Park, og Uwe Rösler var efterfølgende fuld af lovord til fanscenen.
15.736 tilskuere kunne mandag aften opleve AGF sikre sig den tredje sejr i træk over Brøndby IF.
Ungdomszonen gav den gas sammen med det udvidede stemningsafsnit, ligesom de øvrige sektioner skabte en helt særlig atmosfære i den sidste kamp på Ceres Park mellem AGF og Brøndby.
Det var også noget, AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, havde bemærket.
– Koreografien, sangene, stemningen… det var virkelig fantastisk. Det skal bare blive ved, og det er jeg sikker på, at det gør. Jeg er så glad for at være en del af den her fodboldklub med disse fans. Jeg nyder det virkelig, spillerne nyder det, og det hjælper os i dén grad, sager Uwe Rösler efter dagens kamp.

Han var også glad for holdets præstation på banen, hvor man blandt andet kunne se energiske Gift Links drøne op og ned ad sidelinjen.
– I dag var en gennemarbejdet holdpræstation, hvor vi havde mange gode enkeltpræstationer som Links, Madsen og mange andre, men jeg er en træner, som hellere vil tale om holdet fremfor den enkelte spiller, sagde Uwe Rösler.

Han understregede også vigtigheden af truppens bredde.
– Indskifterne hjalp os virkelig i dag. Vi har rigtig god konkurrence i truppen. Bach, Arnstad, Power, Dalsgaard. De kom alle ind og bidrog med gode ting, og det gør os stærke, fortalte Rösler.
AGF er nu nummer tre i ligaen efter 12 spillerunder. Næste opgave er mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland på MCH Arena søndag den 27. oktober.
Flere AGF Nyheder
-
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev