Rösler: – Jeg troede, vi ville vinde
AGF’s cheftræner, Uwe Rösler, var endnu en gang ganske godt tilfreds med præstationen, selvom det blot blev til uafgjort i gårsdagens dyst mod Superligarivalerne fra Viborg.
AGF hentede point for niende gang i træk i Superligaen, da det blev 1-1 imod Viborg FF.
Mange fans havde dog nok håbet på mere, og man savner det sprudlende spil, som blev praktiseret i de første seks spillerunder.
Nu er der gået mere hverdag i den, men cheftræner, Uwe Rösler, ser fortsat fine takter.
– Siden jeg kom til AGF, har vi ikke haft bedre kontrol i Viborg. Og det var planen; at kontrollere kampen med to seksere. De skabte ikke noget indtil “situationen” ved deres mål. Derefter måtte vi håndtere det ukontrollerbare. Vi havde nogle gode chancer, sagde Uwe Rösler til Aarhus Stiftstidende efter kampen.

Situationen, der hentydes til, var da Kristian Arnstad blev sparket ned af Renato Junior forud for Viborgs 1-0 scoring. Her valgte kampens dommer, Mikkel Redder, at lade spillet fortsætte, hvilket gav hjemmeholdet mulighed for at afslutte angrebet.
Mod slutningen af kampen kom dommeren igen i fokus, da Jonas Jensen-Abbew blev sendt ud efter at have begået straffespark. Et spark, som blev sendt på overliggeren, og så endte det hele 1-1.
– I anden halvleg gik vi over til én sekser i stedet for to. Det hjalp os. Vi var i god kontrol i første halvleg og endnu bedre i anden. Jeg troede, vi ville vinde kampen. Vi havde god energi, sagde Uwe Rösler om begivenhederne.
Flere AGF Nyheder
-
AGF og ARoS går sammen om flere faninitiativer -
Brøndby IF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Lyden AGF: Hvor realistisk er top 6 for De Hviie? -
Jakob Poulsen: – Vi skal nok komme i top 6 -
Tingager: – Det var bare en af de dage -
Brøndby IF – AGF: I modvind på Vestegnen -
Frederik Emmery har lavet Månedens Mål -
Brøndby – AGF optakt: Første test på Brøndby Stadion siden guldfesten -
AGF-truppen mod Brøndby IF: Et vigtigt slag venter -
Markus Solbakken om sin udvikling: – Formen bliver bedre