Mikkel Bro Hansen til ny prøvetræning i Ajax
AGF’s 15-årige angriber, Mikkel Bro Hansen, skal endnu en gang til prøvetræning i Ajax Amsterdam.
AGF’s talentafdeling kører derudad i disse år, hvor storsalg og Superligadebuter løbende bliver en realitet for de aarhusianske talenter.
En, som mange AGF-fans håber at se i Superligatruppen om nogle år, er Mikkel Bro Hansen, men chancen for, at han nogensinde får debut for førsteholdet i AGF virker til at blive mindre og mindre.
Den 15-årige angriber har nemlig tidligere været afsted på prøveophold i både Ajax Amsterdam og Borussia Dortmund, og nu kalder hollænderne endnu en gang.
Hansen skal afsted til Amsterdam i to uger i denne omgang og her skal han være en del af U17-holdet i Ajax.
Læs også: Mikkel Bro Hansen skal til prøvetræning i Dortmund
AGF’s U19-træner, Niki Zimling, har tidligere beskrevet Mikkel Bro Hansen med følgende ord overfor KSDH.dk:
– Mikkel Bro Hansen er en enormt dygtig afslutter og er en enormt ihærdig ung dreng, som gerne vil forbedre sig hele tiden og som arbejder hårdt på det.
Angriberen var i oktober 2023 til prøvetræning i Ajax Amsterdam, hvor han blandt andet imponerede med seks mål i en træningskamp. Han har gennem det seneste år været en fast del af AGF’s U17- og U19-hold trods sin unge alder.
Den talentfulde unge mand kan ikke skifte til udlandet, før han er fyldt 16, så der går lidt endnu, inden et skifte kan blive en realitet. Hansen fylder 16 år den 25. januar 2025.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag -
Jakob Poulsen før Horsens: AGF-træneren forventer svær kamp -
Udsolgt til alle AGF’s udekampe i Conference League