AGF’s nye assistenttræner er fundet
Engelske Rob Kelly er netop blevet præsenteret som ny assistenttræner i AGF.
Dave Redington valgte at trække teltpælene op og flytte hjem til England efter tre år i Aarhus, og derfor har jagten på en erstatning været sat ind.
Nu har AGF så fundet en ret velrenommeret en af slagsen.
Rob Kelly, der blandt andet har en fortid som assistenttræner i Malmö FF, Düsseldorf, Leeds United, og Fleetwood Town F.C, tiltræder med øjeblikkelig virkning som assistenttræner i AGF.
Han har arbejdet med Uwe Rösler i de fire nævnte klubber, men kommer nu fra en rolle som assistenttræner i Rotherham United. De sluttede sidst i Championship i den netop overståede sæson.
Derudover har han været forbi store klubber som Leicester, Wigan Athletic, Blackburn Rovers, West Bromwich, Nottingham Forest og Sheffield Wednesday i forskellige trænerroller.
Nu venter opgaven i Aarhus for den 59-årige manager, som startede sin trænerkarriere helt tilbage i 1989, hvor han agerede ungdomstræner i Wolves.
Inden da var han selv aktiv som professionel fodboldspiller i en kort karriere. Han fik således debut for Leicester i 1984 og kom omkring Tranmere Rovers, Wolves og Burton Albion, inden fodboldpensionen ventede i 1989.
Flere AGF Nyheder
-
Andersen: – En utrolig fed følelse -
AGF – AC Horsens: Succesfuldt søndagsslag om top 6 -
AGF-truppen mod AC Horsens: Revanche i “østjysk-derby” -
AGF – Braga: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Arnstad efter godkendt Braga-opgør: – Vi har ikke fundet det niveau ofte nok -
AGF – ACH optakt: Jagten på revanche i kampen om top-6! -
Mølgaard efter Braga-brag: Vi er mere skuffede end tilfredse -
Tingager er ude resten af efteråret -
Jakob Poulsen: – Et fair resultat -
Hedenstad: – Dejligt at holde nullet