Bjørnebye om trænerafsked: – Skattede og hårdtarbejdende dele af vores stab
Frode Grodås og Dave Reddington forlader AGF ved sæsonens afslutning, og sportschef, Stig Inge Bjørnebye, skal nu på jagt efter erstatninger for de vellidte trænere.
Stig Inge Bjørnebye skal ikke kun arbejde på spillernes transfermarked denne sommer. I trænersammenhæng bliver der nemlig også brug for omrokering, da assistenttræneren Dave Reddington, og målmandstræneren Frode Grodås stopper på Fredensvang.
Grodås kom til AGF på en seks måneders kontrakt i januar, mens Dave Reddington kom til AGF i sommeren 2021. Nu skal der dog luftforandring til, hvilket klubben har respekteret.
– Dave har været en skattet og hårdtarbejdende del af vores stab, og han er en dygtig og kompetent træner, som vi sender videre med vores bedste anbefalinger og minder om en god tid og med en stor tak for hans indsats for AGF, siger sportschef, Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.

Jagten på nye trænere er sat ind
Målmandstræneren, Frode Grodås, som også har erfaring som målmandstræner for Norges landshold stopper også.
– Frode har været hos os i seks måneder, som var aftalen fra starten. I den periode har han bidraget med sin store erfaring fra topniveau – som både spiller og træner. Frode har altid stået for gode værdier og hårdt arbejde, og vi takker ham for indsatsen og ønsker held og lykke med det videre arbejde med det norske landshold, siger Stig Inge Bjørnebye, der oplyser, at arbejdet med at finde afløserne for Dave Reddington og en ny målmandstræner er i gang.

AGF’s trænerstab består dermed af følgende:
Cheftræner: Uwe Rösler
Assistenttræner: ?
Assistenttræner: Philipp Grobelny
Målmandstræner: ?
Chefanalytiker: Marcus Tjärnberg
Fysisk træner: Andreas Skovgaard
Præstationstræner. Phil Mansfield
Flere AGF Nyheder
-
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev