Rösler: Drengene er sultne og ambitiøse
AGF er i disse dage på træningslejr i Spanien, og cheftræneren glæder sig over truppens tilstand efter de indledende manøvre i opstarten.
Der venter AGF et langt og hårdt opstartsprogram under Uwe Röslers ledelse, men i det mindste foregår det i to omgange under lunere himmelstrøg på træningslejre sydpå.
Cheftræneren har modtaget en ganske fit trup efter vinterferien, som dog tæller tre spillere, der fortsat døjer med skavanker efter efterårssæsonen i Mikkel Duelund, Tobias Mølgaard og Mats Knoester.
Duelund arbejder stadig på at returnere på 100 % efter sin operation i efteråret, mens Knoesters skade stadig volder problemer og gør det svært at sige, hvornår han bliver klar igen. Mølgaard har en forstrækning, som holder ham lidt tilbage.
– Drengene er mødt sultne og ambitiøse ind og har arbejdet godt i pausen, hvor flere har forbedret deres form hen over ferien. Sådan skal det være, og det er dejligt at se den arbejdsiver, som bliver lagt for dagen, fortæller Rösler til AGF.dk.

Test, test, test
Udover en række løbe- og styrketests, så skal truppen også møde kampmodstand i den kommende tid.
Her venter to testkampe i løbet af træningslejren sydpå – den 15. januar mod Diósgyori VTK fra Ungarn og den 18. januar mod Puskas Akademia FC.
Derefter venter både kampe mod FCK, FC Viktoria Plzen samt to yderligere testkampe.
Alt sammen for at blive klar til et stærkt forår, der indledes mod Vejle i Superligaen den 18. februar.

– Vi er ikke så fokuseret på øjebliksbilleder. Vi er glade for, at vi sluttede 2023 godt af. Men nu har vi kun fokus på at blive klar til vores første kamp og de opgaver, der ligger lige foran os. Vores mål er top seks og det er det stadig. Vi skal hente nok point til at sikre os dét mål – det er første mål. Og så må vi se efter det, fortæller cheftræneren.
Testkampene mod Diósgyori VTK og Puskas Akademia FC vil blive livestreamet, og vi dækker selvfølgelig kampene tæt her på redaktionen.
Flere AGF Nyheder
-
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder -
AC Horsens – AGF: De Hviie smider sejren efter sent kollaps -
AGF-truppen mod AC Horsens: Nu eller aldrig! -
McCowatt før Horsens: – Kampdag er min favoritdag -
Jakob Poulsen før Horsens: AGF-træneren forventer svær kamp