Overblik over slutspillet: AGF sikker på uheldig gruppe

Få overblik over de to puljer i slutspillet, hvor AGF havner i Pulje 1. Her ser modstanderne ud til at blive Hobro, Silkeborg og Helsingør.

Søndag bliver Grundspillet i Superligaen anno 2017/18 afgjort, og vi ved at de seks øverste hold danner Mesterskabsspillet, mens de øvrige otte hold inddeles i to puljer á hver fire hold.

I pulje 1 finder vi holdene på placeringerne 7, 10, 11 og 14, mens pulje 2 udgøres af holdene med placeringerne 8, 9, 12 og 13 efter Grundspillet.

Som det ser ud før sidste spillerunde af Grundspillet i år, vil slutspilspuljerne om at undgå nedrykning, og evt. kvalificere sig til Europa, se således ud:

Pulje 1:

1. Hobro - 32 point
2. AGF - 28 point
3. Silkeborg - 28 point
4. FC Helsingør - 18 point

Pulje 2:

1. OB - 31 point
2. SønderjyskE - 31 point
3. Lyngby BK - 20 point
4. Randers FC - 18 point

 

Stillingen i Superligaen lige nu

 

Europa Kval eller Nedrykningsslutspil for AGF?

AGF når ikke Top 6 i år, så meget ligger fast. Men drømmen om Europa er ikke slut endnu, for kampen for en plads i næste års Europa League lever stadig. Vejen går gennem 7. pladsen i slutspillet, og senere den afgørende kvalkamp om pladsen i Europa i næste sæson.

Derfor skal AGF selvfølgelig sikre sig en plads i Top 2 i slutspilspuljen, som giver klubben et sidste langskud for en plads i Europa næste år. Først og fremmest gælder det dog om at undgå nedrykning, og her havde det været en klar fordel for AGF at ende i pulje 2.

I pulje 1 er kampen om Top 2 nemlig helt åben mellem Hobro, Silkeborg og AGF, mens Top 2 synes afgjort i pulje 2, hvor OB og SønderjyskE har så stort et pointforspring til Lyngby og Randers, at mirakler skal ske hvis ikke Lyngby og Randers skal ende i nedrykningsspillet fra pulje 2.

Nu kender vi ikke resultaterne endnu af sidste spillerunde, men da SønderjyskE slog Lyngby i weekenden, blev det samtidigt umuligt for AGF at ende i pulje 2. AGF kan med en sejr over AaB på søndag spille sig op på siden af SønderjyskE med 31 point, men sønderjyderne har desværre en langt bedre målscore.

Dermed er det et faktum, at AGF ender i den tætte pulje 1, hvor vi skal kæmpe med Hobro og Silkeborg om at undgå 3. pladsen og nedrykningsspillet. Fjerdepladsen må vi gå udfra ender hos FC Helsingør.

Læs også: Jens Stage: - Det skal være vores varemærke

 

Der kan stadig rykkes rundt på et par pladser

Selvom det er sikkert, at AGF og Silkeborg ender i Pulje 1, er der stadig et par pladser, som endnu ikke af afgjort. AC Horsens og Hobro kan begge nå at bytte plads med hhv. OB og SønderjyskE på sidste spilledag i Grundspillet.

I bunden af ligaen er der også plads til forandringer, da Helsingør og Randers kan bytte plads. Lyngby kan i teorien også blive hentet af de to mandskaber, men der er ikke meget der tyder på, at Lyngby sætter fire mål over styr i den sidste grundspilskamp.

 

T-Knogles billede

Det er sgu også lidt vildt at vi har fået skrabet en målscore på -13 til os, hvornår er alle de mål gået ind? Ikke i foråret ihvertfald.

Jønnes billede

Svar til T-Knogle i indlæg #1

Det er sgu også lidt vildt at vi har fået skrabet en målscore på -13 til os, hvornår er alle de mål gået ind? Ikke i foråret ihvertfald.

2 x 1-4 hjemme mod Randers og FCN og 2 x 0-4 ude mod FCK og FCM trækker i hvert fald i den trælse retning.Dog kampe jeg lykkeligt havde glemt indtil jeg tjekkede.

GFsjuftens billede

2 x 1-4 hjemme mod Randers og FCN og 2 x 0-4 ude mod FCK og FCM trækker i hvert fald i den trælse retning.Dog kampe jeg lykkeligt havde glemt indtil jeg tjekkede.

Heldigvis ser det ud til at DN har fået styr på forsvaret. Jeg tror ikke vi kommer til at tabe mange kampe så stort i Superligaen i fremtiden. Men man ved aldrig wink

Det havde sgu været fedt, hvis vi stadig var inde i kampen om Top 6 her i sidste spillerunde, og det er surt at det skal være pga en række håbløse kampe tilbage i efteråret at vi er sakket håbløst bagefter. Men ser vi på målscoren her i foråret, er AGF 3-2 efter 6 kampe, mens SønderjyskE har en målscore på 6-3 i forårskampene. Så der er også lagt yderligere distance på det område her i foråret. Vi mangler nok også lidt flere mål, men jeg tror det kommer.

Nu skal vi bare klare frisag i nedrykningskampen, og se fremad mod næste sæson, som ser ud til at blive rigtig spændende med DN ved roret. KSDH!

Henze05s billede

Det er egentlig super ærgreligt, at vi er havnet i den uheldige pulje. Set fra et sportsligt synspunkt (foruden det, at vi stadig kan rykke ned) så vil jeg dog hellere være i den position, hvor vi er nu, end i bunden af top 6.

Der ville vi få et hav af fuldstændigt ligegyldige kampe, mens vi her har muligheden for at få spænding + evt. Europa League play-off spil. Ender vi i Top 2 i vores pulje, hvilket jeg bestemt mener vi bør og kommer til, så har vi potentiale for en-to kampe med fyldt stadion og brag på tribunerne!

Jeg tror simpelthen ikke, at vi kan rykke ned med den trup og organisation vi har i øjeblikket, og derfor skræmmer det kommende nedrykningsspil mig heller ikke. Det er på trods af, at det er et VM år. ;)

Captain Hindsights billede

Hey Henze05, er du den samme Henze05 som fra MTAC, eller er der her tale om en fanboy? Jeg kan nemlig se at der er sneget en MTAC stavefejl med ind, så jeg gætter på at du er The Real McCoy? happy-3 pint

Det er egentlig super ærgreligt

Henze05s billede

Svar til Captain Hindsight i indlæg #5

Hey Henze05, er du den samme Henze05 som fra MTAC, eller er der her tale om en fanboy? Jeg kan nemlig se at der er sneget en MTAC stavefejl med ind, så jeg gætter på at du er The Real McCoy? happy-3 pint

Det er egentlig super ærgreligt

Samme Henze som fra MTAC. yes. Og stavefejlene bliver naturligvis videreført til KSDH ;)